Projekter

Dansk Vejhistorisk Selskab har medvirket i / givet støtte til en række projekter, som f.eks.

I anledning af 200 året for Vejforordningen af 13. december 1793 - den første samlede danske vejlov - ydede DVS økonomisk støtte til en transskribering af Chr. D.F. Re-ventlows "Plan til en forbedred Indretning af Veivæsenet i Kongeriget Danmark", som han udarbejdede i 1791. Transskriberingen er foretaget under universitetslektor Claus Bjørns ledelse. I forbindelse med Vejforordningens 200 års jubilæum tog DVS endvidere initiativet til, at Vejforordningen blev genoptrykt.

"Fra chaussé til motorvej" af ph.d. Steffen Elmer Jørgensen er titlen på den første samlede vejhistorie i Danmark. Bogen er resultatet af et forskningsprojekt om "Det overordnede danske vejnets udvikling siden 1793", som blev udskrevet af DVS i anledning af 200 års jubilæet for Vejforordningen af 1793. I bogen berettes er de danske vejes udvikling i de mere end 200 år, der er gået, siden Frederik V i 1761 besluttede, at "saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme som til Bequemmelighed for de Reisende, at lade anlægge nye Hovedveie i alle Landets Provindser". Det resulterede i løbet af de næste 100 år i anlægget af et landsdækkende hovedlandevejsnet, som bandt Danmark sammen. Bogen rækker frem til vore dage, hvor et nyt overordnet vejnet, motorvejene, er under anlæg.

Nybro ved Usserød på Sjælland ligger på Danmarks første hovedlandevej (chaussé), København - Fredensborg, som blev åbnet i 1775. Broen og vejen er tegnet af den franske vejingeniør, Jean Marmillod, der blev kaldt til landet i 1764 for at stå for anlægget af et landsdækkende overordnet vejnet i Danmark. DVS har medvirket til at skabe et fint miljø omkring broen og vejen, så tilskuerne kan besigtige det smukke bygningsværk.

Ved Dronning Margrethes og Prins Henriks sølvbryllup 7. juni 1992 ydede DVS støtte ved ombygningen af Fredensborg Slotsgade, som udgør den sidste strækning på Danmarks første hovedlandevej, København - Fredensborg. Projektet blev Det var den første hovedlandevej, som var færdiganlagt efter vejreformernes begyndelse i 1760'erne, hvor tre franske vejingeniører - med overvejinspektør Jean Marmillod i spidsen - blev indkaldt til at forestå dette store projekt. Den sidste strækning frem til Fredensborg Slot blev ikke gennemført efter Marmillods planer fra 1765, før Bevaringsforeningen 'Fredensborg' tog initiativ til gennemførelsen af det oprindelige projekt. Det er så langt som muligt anlagt efter Marmillods paner, men er naturligvis tilpasset nutidens trafikale krav. Det resulterede bl.a. i anlægget af en Runddel (rundkørsel) i krydset, hvor Fredensborgvejen skærer hovedlandevejen Hillerød - Helsingør.

De danske motorvejes historie strækker sig fra de første planer i 1930'erne over det første spadestik under 2. verdenskrig på Fugleflugtslinien til den første motorvej, Hørsholmvejen, som blev åbnet den 23. januar 1956. Det såkaldte "Store Motorvejs-H" blev færdigt i 1994 med den sidste del af Den jyske Motorvej mellem Århus og Randers. Først med åbningen af vejforbindelsen over Storebælt i 1998 kan Danmark siges at være bundet helt sammen af et motorvejsnet. Tidl. vejdirektør Per Milner har ved flere lejligheder berettet historien om de danske motorveje. Historien er bl.a. trykt i Braut 1i artiklen: De danske motorvejes historie.

Amtmand Hoppes Bro, som er bygget af firmaet Christiani & Nielsen i 1905 for de daværende Viborg og Randers amter, er den ældste bevarede jernbetonbro med rundjernsarmering i Danmark. Den regnes for at være et særdeles smukt eksempel på dansk brobygningskunst og blev da også bygningsfredet i 1775. Den nu nedlagte bro, som i dag fungerer som cykel- og fodgængerbro, blev renoveret i slutningen af 1990'erne med teknisk bistand fra DVS.

DVS's formand, Ivar Schacke, overrækker Skjern-Egvad Musueums bestyrelsesformand, Egon Sørensen, en check til støtte for opmålingen. Foto: C.J. Hansen. Ved Brosbøl ca. 10 km syd for Tarm blev der for et par år siden fundet et antal hulveje - fra svage hjulspor til 2 m dybe veje, som fører ned mod et overgangssted. DVS har i samarbejde med Skjern-Egvad Museum foretaget en opmåling og undersøgelse af området.

Kulturlandskab ved Tuse på Sjælland. Chausséen Roskilde-Holbæk-Kalundborg blev anlagt i vejreformernes tid i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet. Den nedlagte vej, som ses til højre i billedet, fører på en dæmning over Tuse Å på en smuk bro fra 1802 frem til den middelalderlige Tuse Kirke, mens den forlagte landevej ses til venstre.

Dansk Vejhistorisk Selskab c/o Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K
Henvendelse til DVSs sekretær, civilingeniør Ulrik Winther Blindum, Vejdirektoratet.
Telf. 7244 3457. E-mail: ub@vd.dk