Kort over Danmark

Denne side fortæller om, hvilke danske kort og kortoplysninger, der er tilgængelige på internettet.

Nye trykte kort over Danmark forhandles i Nordisk Korthandel, som også sælger nytryk af et antal ældre kort, bl.a. Videnskabernes Selskabs kort.

 

Kort fra Kortforsyningen

Kortforsyningens hjemmeside er der mulighed for at hente data og se på kort over Danmark fra 1700-tallet og indtil i dag. Der er følgende muligheder for at se på kort:

SDFE-kortviser kan man se kort over Danmark med en række forskellige temaer, eksempelvis Danske Stednavne og Administrative grænser.

Med Saccess kan man følge udviklingen i det danske landskab gennem de seneste tre årtier via satellitbilleder.

Et antal historiske kort produceret og indsamlet siden 1700-tallet er gjort tilgængelige for offentligheden i SDFE’s digitale arkiv. Arkivet omfatter bl.a. matrikelkort, sogne- og herredskort og topografiske kort, herunder Videnskabernes Selskabs kort, målebordsblade og centimeterkort. Læs mere om de enkelte korttyper nedenfor.

 

Korttyper

Matrikelkort

Enhver ejendom – undtaget visse offentlige ejendomme – er matrikuleret, og hele Danmark er inddelt i ejerlav. En ejendom identificeres med angivelse af matrikelnummer, ejerlav og kommune. Matrikelnummeret er ejendommens nummer i ejerlavet.

Matrikelkortet har til formål at være en grafisk visning af Matrikelregisteret, således at de enkelte matrikulære arealer (matrikelnumre, vejlitra mv.) kan identificeres.

Læs mere om matrikelsystemet på Wikipedia: Matrikel (ejendom).

 

Sogne- og herredskort

Kort baseret på den gamle inddeling af landet i amter, herreder og sogne. Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919. Dog var underretskredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960. Opdelingen i provstier var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i 1970 er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt.

Læs mere om herrederne på Wikipedia: Herreder i Danmark.

Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i lokalhistorie og slægtsforskning.

 

Videnskabernes Selskabs kort

I årene 1763-1843 kortlagde Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ved kongelig reskript af 26. juni 1761 Danmark og hertugdømmerne, hvilket medførte de første egentlige topografiske kort over områderne. De oprindelige konceptkort blev udført i størrelsesforholdet 1:20.000, men de udgivne kort var i størrelsesforholdet 1:120.000.

Læs mere om selskabet og dets virksomhed i dag på http://www.royalacademy.dk/da.

 

Målebordsblade

Et målebordsblad er et detaljeret topografisk landkort i stor målestok, som er opmålt i terrænet vha. et målebord. Målebordsblade, som oprindeligt blev fremstillet til militært brug, fungerede som grundkort, hvorfra kort i mindre målestok kunne udarbejdes.

Generalstabens topografiske Afdeling udgav i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet målebordsblade over Danmark i målestok 1:20.000. I midten af 1900-tallet blev de af Geodætisk Institut erstattet med de nuværende 4-cm kort i målestok 1:25.000.

 

Centimeterkort

Centimeterkort er en fællesbetegnelse for følgende typer landkort:

  • 1 cm kort i målestokforhold 1:100.000 (1 cm på kortet = 1 km i terrænet),
  • 2 cm kort i målestokforhold 1:50.000 (2 cm på kortet = 1 km i terrænet),
  • 4 cm kort i målestokforhold 1:25.000 (4 cm på kortet = 1 km i terrænet).

 

Kort over hertugdømmerne

I Kortforsyningen findes også kort over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Er man specielt interesseret i dette område, kan man med fordel søge i det tyske Landkartenarchiv, som indeholder et stort antal ældre og historiske kort over Tyskland og den øvrige verden.