Broer i Danmark

 

Oversigter

Fund og fortidsminder

De historiske broer i Danmark er som hovedregel fredet, og man kan finde oplysninger om dem i Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder, som er et nationalt register over fortidsminder og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser. 

Brug en af søgefunktionerne, f.eks. SØGNING. Søg efter vejhistoriske lokaliteter under hovedgruppen Transport. Afgræns søgningen ved at vælge undergruppe (f.eks. bro m.fl.). 

NB: Siden virker bedst i browseren Mozilla Firefox.

Danmarks broer

På Vejdirektoratets hjemmeside kan du finde information om større broer og tunneler i Danmark på siden Danmarks broer.

 

Fredede broer i Danmark:

 

Amtmand Hoppes Bro

Amtmand Hoppes Bro

Amtmand Hoppes Bro over Gudenåen ved Langå blev opført i 1904-05 af Christiani & Nielsen. Det er Danmarks første vejbro af jernbeton. Broen blev fredet i 1986, bl.a. med den begrundelse, at den “er af fremragende kulturhistorisk interesse som Danmarks ældste jernbetonvejbro. Den indgår desuden i landskabet som et led af stor arkitektonisk værdi”.

Langå Lokalhistoriske Arkiv har samlet dette materiale om broen: http://www.langaalokalarkiv.dk/?page_id=29.

 

Dronning Louises Bro

                   

Dronning Louises Bro over Peblingesø/Sortedamssø i København forbinder den indre by med Nørrebro. Den blev bygget i 1885-87 og er opkaldt efter Dronning Louise, der var gift med Christian IX. Den blev fredet i 1997.

Læs mere om broen på  Wikipedia og om fredningen på kulturarv.dk. Se flere billeder på kbhbilleder.dk.

 

Gefionbroen

 

                
                    

                          

 

Gefionbroen er en fodgængerbro ved Gefionspringvandet i København. Den er  opført i 1894 og er den første jernbetonbro i Danmark. Den blev fredet i 1997. I 1999 blev den flyttet og genopført i forbindelse med retableringen af Kastellets voldanlæg.

På Dansk Betons hjemmeside findes en omtale af broen og en video, hvor professor Niels Jørgen Gimsing fortæller om broen: Broelegance med lang levetid.

Læs også om fredningen på kulturarv.dk.

 

Knippelsbro

                   

Knippelsbro forbinder Slotsholmen i København med Christianshavn. Den første Knippelsbro blev opført i 1618-20. Den nuværende bro blev taget i brug i 1937. Den blev fredet i 2009.

Læs mere om “Ny Knippelsbro” i Ingeniøren, 8. januar 1938  og om fredningen på kulturarv.dk. Se flere billeder af Knippelsbro og tidligere broer på stedet på kbhbilleder.dk.

 

 

Langebro

           

Langebro er en dobbeltfaget klapbro i København, der forbinder Sjælland med Amager. Den første bro på stedet blev bygget omkring 1690. Den nuværende Langebro blev taget i brug i 1954. Den blev fredet i 2009.

Læs mere om broen og fredningen på Wikipedia , i Ingeniøren nr. 48/1954 og på kulturarv.dk. Se flere billeder af Langebro og tidligere broer på stedet på kbhbilleder.dk.

 

 

Slyk Bro

er en murstensbro over Damhus Å ved Vemb og herregården Nørre Vosborg. Den er opført i 1857 og blev fredet i 2011. Læs mere om broen i Fredningsforslaget og i BY og LAND, Ulfborg-Vemb området.

 

 

 

 

Sønderbro

er en bro over Kolding Å i Kolding bymidte. Der har ligget en bro på dette sted siden middelalderen. Broen og Søndergade var hovedfærdselsåren mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig. Der var desuden toldsted.

Den nuværende bro er en buebro af granitsten, opført i 1807. Læs mere om Sønderbro på KoldingWiki (drives af Kolding Stadsarkiv).

Kirsten Elisabeth Høgsbro har beskrevet broens historie i Koldingbogen 1985: Kolding Sønderbro – til nytte og ziir og 1986: Kolding Sønderbro – et efterskrift.

 

Broen over Ravning Enge.

Broen over Ravning Enge                     

Ved landsbyen Ravning vest for Vejle blev der i 1953 fundet resterne af en træbro over Vejle Ådal. Udgravningerne på stedet begyndte i 1972. De viste, at broen var ca. 760 m lang og 5 m bred og af en usædvanlig kraftig konstruktion. Den blev tidsbestemt til ca. år 980. I forlængelse af broen fandtes et system af hulveje i bakkerne nord for åen.

Læs mere om broen på disse sider: Nationalmuseets Jellingprojekt og Fortidens Jelling.

På fundstedet i Ravning Enge er der lavet en rekonstruktion af en del af broen, og i den nærliggende tidligere stationsbygning fra Vejle – Vandelbanen er der en udstilling om broen og udgravningerne. Læs mere herom  på siden Vejlemuseerne – Ravningbroen.

Et af selskabets medlemmer, Ingeniør Arne Rosenkvist, har skrevet om broen og dens rekonstruktion i  Det historiske hjørne.

 

Gejlå Bro

Gejlå Bro                   

Gejlå Bro fører Hærvejen (Oksevejen) over Gejlå nær Bommerlund Sydvest for Kliplev i Sønderjylland. Broen er en buebro af sten med to buer. Den blev opført i 1818. Læs mere om broen i Grænseforeningens leksikon om grænselandet: Gejlå Bro og i Kulturstyrelsens Fund og fortidsminder.

Læs mere om Hærvejen på siden HISTORISKE VEJE – Veje i Danmark.

 

Immervad Bro

Immervad Bro                   

Immervad Bro fører Hærvejen over den nu tørlagte Rudbæk Å (Rudebæk) ved Rødekro i Sønderjylland. Broen er en stenbjælkebro. Den blev opført i 1786-87. Læs mere om broen i Grænseforeningens leksikon om grænselandet: Immervad Bro.

Et af selskabets medlemmer, Ingeniør Arne Rosenkvist har fortalt om broen i Det historiske hjørne.

Læs mere om Hærvejen på siden HISTORISKE VEJE – Veje i Danmark.

 

Povls Bro

Povls Bro 4                  
Povls Bro er en buebro af sten, som fører Hærvejen over Bjerndrup Mølleå nordvest for Kliplev i Sønderjylland. Læs mere om broen i Grænseforeningens leksikon om grænselandet: Povls Bro og i Slots- og Kulturstyrelsens Fund og fortidsminder.

Læs mere om Hærvejen på siden HISTORISKE VEJE – Veje i Danmark.

 

Andre historiske broer i Danmark:

 

Den genfundne bro – Gammelstrup Jernbanebro.

Den genfundne Gammelstrup jernbanebro                   

Den genfundne bro er en tidligere jernbanebro over Gudenåen på strækningen Horsens – Bryrup. Den blev opført i 1899 og var dengang Nordens højeste stålgitterbro (15 m!). Da jernbanen blev nedlagt omkring 1929, blev broen indlejret i en grusdæmning – og blev glemt. Den blev genopdaget, frilagt og restaureret i 2013-14 og fungerer nu som gang- og cykelsti.

Læs mere om broen og dens usædvanlige historie på Horsens Kommunes hjemmeside: Jernbanebroen og på hemmelige steder.dk: Den genfundne bro. I tilknytning til broen og det nærliggende Vestbirk Vandkraftværk er der etableret et ubemandet formidlingscenter.

Horsens kommune arrangerer guidede ture til den genfundne bro og Vestbirk Vandkraftværk. Se mere her: http://www.visithorsens.dk/den-genfundne-bro-gdk1008169.