Opmåling og genskabelse af historiske vejstrækninger

Print Friendly

 

Ombygning af Fredensborg Slotsgade

Slotsgade i Fredensborg. Foto: C.J.HansenVed Dronning Margrethes og Prins Henriks sølvbryllup 7. juni 1992 ydede DVS støtte ved ombygningen af Fredensborg Slotsgade, som udgør den sidste strækning på Danmarks første hovedlandevej, København – Fredensborg. Det var den første hovedlandevej, som var færdiganlagt efter vejreformernes begyndelse i 1760’erne, hvor tre franske vejingeniører – med overvejinspektør Jean Marmillod i spidsen – blev indkaldt til at forestå dette store projekt.

Fredensborg rundkørselDen sidste strækning frem til Fredensborg Slot blev ikke gennemført efter Marmillods planer fra 1765, før Bevaringsforeningen ‘Fredensborg’ tog initiativ til gennemførelsen af det oprindelige projekt. Det er så langt som muligt anlagt efter Marmillods paner, men er naturligvis tilpasset nutidens trafikale krav. Det resulterede bl.a. i anlægget af en Runddel (rundkørsel) i krydset, hvor Fredensborgvejen skærer hovedlandevejen Hillerød – Helsingør.

 

Opmåling af hulveje ved Brosbøl

Hulveje ved Brosbøl i Jylland. Foto: Bo Hansen, Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

Ved Brosbøl ca. 10 km syd for Tarm blev der for et par år siden fundet et antal hulveje – fra svage hjulspor til 2 m dybe veje, som fører ned mod et overgangssted. DVS har i samarbejde med Skjern-Egvad Museum foretaget en opmåling og undersøgelse af området.

Foto: Carl Johan Hansen

 

 

Kulturlandskab ved Tuse på Sjælland.

Tuse kirke.Foto Erling Buhl, Skov- og Naturstyrelsen.

 

Chausséen Roskilde-Holbæk-Kalundborg blev anlagt i vejreformernes tid i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet. Den nedlagte vej, som ses til højre i billedet, fører på en dæmning over Tuse Å på en smuk bro fra 1802 frem til den middelalderlige Tuse Kirke, mens den forlagte landevej ses til venstre.