Kilometersten

Fra milesten til kilometersten

Loven om indførelse af det metriske system i Danmark blev vedtaget d. 4. maj 1907 og trådte i kraft d. 1. juli 1912. Den medførte bl.a., at der skulle opstilles kilometersten langs vejene i stedet for milesten.

Nulpunkterne (eller 0-kilometerstenene) skulle fortsat være ved de tidligere porte til det gamle København og på et centralt sted i de større byer i resten af landet.

Mellem kilometerstenene skulle der placeres mindre sten for hver 200 m – de såkaldte loppesten.

Det varede flere år, før de nye kilometersten og 200 m-sten endeligt havde erstattet de gamle milesten. I årene lige efter metersystemets indførelse genbrugte man derfor mange milesten som kilometersten ved, at de blev flyttet til en ny placering og fik indhugget et kilometertal i stedet for eller på den modsatte side af miletallet. Andre milesten fik påmalet et kilometertal. Nogle af de genbrugte milesten kan stadig findes langs vore veje på Fyn og i de tidligere Thisted og Vejle amter.

Som resultat af Milestensgruppens arbejde er nogle af mest monumentale sten dog vendt tilbage som milesten på deres oprindelige placeringer. Læs mere herom på siden Historier om milesten.

 

Engelhardt og Jensen-Klint

Arkitekten Knud V. Engelhardt (1882-1931) var interesseret i at udforme de nye kilometersten og henvendte sig overvejinspektøren. På et møde med denne og amtsvejinspektørerne i november 1907 blev Engelhardt opfordret til at gå videre med sagen.

Men uafhængigt heraf rettede Akademisk Architektforening, Selskabet for dekorativ Kunst og Dansk Billedhuggersamfund henvendelse til amtsrådene og amtsvejinspektørerne om sagen.

Engelhardt følte sig presset til at fremkomme med et ikke færdigbearbejdet forslag i april 2008. Selv om det blev anbefalet af flere kendte arkitekter og kunstnere, valgte overvejinspektøren sammen med de jyske og fynske amtmænd et andet forslag.

Engelhardt tegnede et nyt forslag, som han præsenterede i august 2009 i håb om, at det ville blive gennemført på Sjælland.

Der skete imidlertid det, at Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse udskrev en lukket konkurrence med fem indbudte, deriblandt Engelhardt og P. V. Jensen-Klint (1853-1930, bedst kendt som Grundtvigskirkens arkitekt).

Jensen-Klint vandt konkurrencen, og det var hans forslag, der blev gennemført i flere af landets amter. I andre amter fik kilometerstenene dog en mere beskeden udformning.

Se billeder af forskellige kilometersten på siden Kilometersten – billedgalleri

Engelhardt fik senere opgaven at udforme Gentofte Kommunes vejnavneskilte og plakatsøjler – et design, som stadig anvendes.

Engelhardts og Jensen-Klints tegninger kan ses på Kunstbibliotek Danmarks hjemmeside: Engelhardt og Jensen-Klint.

Kilder:

Dahlkild, Nan (red.): Huse der har formet os (s. 14-15). Museum Tusculanums Forlag, 2015.

Frederiksen, Erik Ellegaard: Knud V. Engelhardt, Arkitekt & Bogtrykker 1882-1931. Arkitektens Forlag 1965.

Jensen, Thomas Bo: P. V. Jensen-Klint (s. 440-43). Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2006.

 

Nulkilometersten

I mange lande findes et eller flere steder, som er udgangspunkt for måling af vejafstande på landets hovedveje. Se en oversigt over nulkilometersten på Wikipedia: Kilometre zero. Carl Johan Hansen har skrevet om 0-km sten i danske byer i “Det vejhistoriske hjørne” i DVT nr. 2/2003. På waymarking.com er desuden omtalt en 0-km sten på Nytorv i Viborg.

Se eksempler på danske nulkilometersten på siden Kilometersten – billedgalleri.

 

Fra granit til plast

På siden kilometersten – billedgalleri er der vist et udvalg af kilometerstenene, sådan som de kom til at se ud i forskellige dele af landet efter 1907.

Kilometersten er – ligesom milestenene – beskyttet som fortidsminder iht. Museumslovens kapitel 8.a og bilag 1 (kors, milepæle, vildtbanesten og lignende).

Alligevel kan man undertiden se især loppesten sat til salg på netauktioner eller i antikforretninger.

Man kan finde oplysninger om en hel del kilometersten – incl. 0-km sten og “loppesten” – i Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder. Søg med hovedgruppe = “Transport” og undergruppe = “Kilometersten”.

Fra 1970’erne begyndte man at opsætte kantpæle af plast med kilometrering i stedet for kilometerstenene. De er beskrevet i dette sæt plancher fra Vejdirektoratet og i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, kap. 6.