DVS - LIGE NU:

 

Dansker i México og Camino Real de Tierra Adentro
Dansk Vejhistorisk Selskabs tredie arrangement i 2011 er et foredrag af ét af DVSs to æres-medlemmer, civilingeniør Ivar Schacke. Foredraget finder sted tirsdag den 7. juni kl. 15.30 – 17.30 i Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, København K. Foredraget er delt i 2 dele, hvor Ivar Schacke først med titlen Dansker i México vil give nogle facts om México og fortælle om oplevelser fra dagligdagen i Mexico. Anden del af foredraget er om den mexicanske vejhistorie under titlen Camino Real de Tierra Adentro eller på dansk Den indre mexicanske Kongevej. Foredraget vil belyse baggrunden for den indre kongevej og fortælle om dens udvikling gennem næsten 300 år. Alle er velkomne til foredraget, som er gratis. Tilmelding på dvs@vd.dk senest den 3. juni.
Læs mere her

 

Danmarks Vej- og Bromuseum åbner
Tirsdag den 21. juni 2011 kl. 13.00 indvies Danmarks Vej- og Bromuseum af transportminister Hans Christian Schmidt. Vej- og Bromuseet ligger i Nyvang, ca. 5 km syd for Holbæk sammen med det historiske oplevelsescenter, Andelslandsbyen. Alle er velkomne til at deltage på den store dag, 21. juni 2001, for dansk vejhistorie. Der er gratis indgang på åbningsdagen.
Læs mere her

 

Årsberetning 2010
DVSs beretning om virksomheden i 2010 er lagt ind på nettet.
Se den her
 

Vedtægter 2011
På DVSs generalforsamling den 17. februar 2011 blev de reviderede vedtægter endelig vedtaget.
Se dem her
 

Protektor : Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

 

Dansk Vejhistorisk Selskab blev stiftet i 1982 og har til formål at fremme interessen for den historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra samfundsmæssige og tekniske synspunkter.

Selskabets formål søges realiseret ved indsamling, og registrering af effekter samt kortlægning og bevaring af historisk interessante vejstrækninger og bygværker. Der samarbejdes i den forbindelse med andre relevante institutioner, selskaber og personer samt ved kontakt med tilsvarende institutioner i de andre nordiske lande.

Som medlemmer af Selskabet kan optages enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, institutioner, foreninger og andre sammenslutninger. Årskontingentet er 150 kr for enkeltpersoner, 75 kr for juniormedlemmer (studerende mv.) og 750 kr for øvrige medlemskategorier (organisationer, institutioner, virksomheder mv.).

Dansk Vejhistorisk Selskab c/o Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K
Henvendelse til DVSs sekretær, civilingeniør Ulrik Winther Blindum, Vejdirektoratet.
Telf. 7244 3457. E-mail: ub@vd.dk