|
Kom til åben byggeplads d. 28. september

Foto: Vejdirektoratet
Hvis du ikke kunne deltage i selskabets besøg ved Nordhavnstunnelen i maj, er der nu en ny mulighed søndag d. 28. september i tidsrummet 10 - 15, hvor Vejdirektoratet og Besix-MTH JV inviterer til en spændende dag inden for byggepladshegnet i Nordhavn. Man kan tage en tur rundt på byggepladsen i terræn, og man kan komme ned i den op til 18 m dybe byggegrube.
I forbindelse med arrangementet holder Museum Tunnelfabrikken ekstraordinært åbent, så man også kan få indblik i udviklingen af Nordhavn, og man kan også se nogle af de fund, der er gjort i forbindelse med udgravning til tunnelen. Ligeledes holder spisestederne Den Røde Vogn, Sandkassen og Odds AND Ends særligt åbent, så det er muligt at få lidt til ganen på dagen.
Læs mere på Vejdirektoratets side Nordhavnstunnel, hvor der løbende kommer mere information om arrangementet. |