|
Nyopdagede milesten
Milestenen i Heden. Foto: Hans Leth (2025)
Et gammelt avisudklip fra 1987 førte til opdagelsen af en milesten i Heden på Fyn. Stenen har oprindeligt stået på landevejen fra Odense til Fåborg (i dag rute 43), 2½ mil fra Odense. Den blev på et tidspunkt fjernet herfra i forbindelse med en vejomlægning, men blev genopstillet i 1987. Milestensgruppen har for nylig opmålt og fotograferet stenen. Se en beskrivelse af stenen og dens historie her: Milesten UF712.
Flere af de første kilometersten på Fyn er milesten, som blev genanvendt, da metersystemet blev indført i Danmark i 1907. På nogle af stenene kan man stadig skelne rester af det kongelige monogram og miletallet. En sådan sten står ved Fangel, 10 km syd for Odense. Se stenen her: Milesten UF713.
De to sten findes ikke i Slots- og Kulturstyrelsens database "Fund og Fortidsminder". De er nu registreret i Selskabets database "Sten Langs Vore Veje", og SLKS er blevet orienteret om deres eksistens. |