|
Formandens julehilsen

Kære medlemmer, sponsorer, modtagere af nyhedsbrevet, kort sagt kære alle.
I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
2025 har været et år med begrænset aktivitet i Selskabet, og der har været et beskedent deltagerantal til de gennemførte arrangementer. Derfor har vi søgt samarbejde med VD - Senior om fælles arrangementer mv. Dette håber vi at kunne udbygge i 2026, således at mulighederne for aktiviteter forøges.
Vi er meget glade for, at vores sponsorer - Rambøll, Asfaltindustrien, Cowi og Arkil - stadig støtter udgivelsen af to årlige udgaver af fagbladet VEJHISTORIE, men der er behov for yderligere sponsorater, hvilket Selskabet vil undersøge mulighederne for i 2026.
Selskabet udsender et antal nyhedsbreve hvert år, hvilket er en kæmpe succes, idet både medlemmer og andre interesserede direkte får tilsendt nyhedsbrevet. Det kunne være dejligt, hvis alle, der får tilsendt nyhedsbrevet, også var medlemmer. Jeg synes, at ikke-medlemmer, der får nyhedsbrevet tilsendt, lever lidt på goodwill af de betalende medlemmer. 150 kr. årligt for medlemskab er ikke en uoverstigelig udgift, hvis interessen er der.
Husk generalforsamlingen mandag den 16. februar kl. 15.00, som afholdes hos Cowi, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.
De bedste hilsener til alle
Niels Chr. Skov Nielsen
Formand for Dansk Vejhistorisk Selskab
|