Dansk Vejhistorisk Selskab
NYHEDSBREV NR. 2021-01

Klik her for at se nyhedsbrevet online

Kære {name} {surname}

Velkommen til det første nyhedsbrev i 2021

De skærpede COVID-19 tiltag er blevet forlænget indtil foreløbig d. 28. februar. Selskabets aktiviteter er derfor stadig stillet i bero indtil videre. Bestyrelsen vil løbende følge situationen for at vurdere, hvornår det bliver sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre generalforsamlingen og genoptage selskabets øvrige medlemsarrangementer.

Det overvejes, om nogle af arrangementerne i stedet kan gennemføres virtuelt. Mere herom senere.

Bestyrelsens beretning for 2020 er udarbejdet og er tilgængelig på hjemmesiden på adressen Beretning 2020. Den vil blive fremlagt til godkendelse på generalforsamlingen.

Billedet er et uddrag af Braun og Hogenbergs fantastisk flotte billede af København 1587. Broen i baggrunden ligger lige uden for København og skulle vedligeholdes af byens vognmandslaug.

Billedet er et udsnit af Braun og Hogenbergs fantastisk flotte billede af København 1587. Broen i baggrunden ligger lige uden for København. Den skulle vedligeholdes af byens vognmandslaug.

Efterlysning: Viden om MILEPENGE

Det er næsten ukendt, at road pricing blev indført i Danmark i 1661. Landets vognmænd skulle betale en afgift for hver kørt mil, hvilket betaltes ved en købstads accisebod. Ordningen fandtes indtil 1829.

Er du stødt på omtale af denne afgift?

Til en bog om road pricing og tilsvarende finansiering af broer og veje savnes oplysninger til kapitlet om milepenge. Wittendorff, Topsøe-Jensen og enkelte andre har lidt omtale, men bortset fra en enkelt retssag savnes fyldige beskrivelser. Selv små brikker kan være en hjælp.

Kan du bidrage med oplysninger, så skriv til joergen.burchardt@mail.dk

Mercators kort over Fionia (1631)

Efterlysning: Artikler om fynsk infrastruktur

Fynske Årbøger udgives af Historisk Samfund for Fyn. Årbøgerne i 1955 og 1956 indeholdt to artikler om træk af fynske vejes historie. I den kommende årbog 2021 vil der blive fokuseret på fynsk infrastruktur i en bred fortolkning. Infrastruktur kan tolkes på mange måder. Det kan være vej- og jernbanenet, men også infrastruktur til søs, turisme, kritisk infrastruktur, datainfrastruktur osv. Der er ingen kronologisk begrænsning, og forslag omhandlende alt fra oldtidens til nutidens infrastruktur er velkomne. Afsættet er fynsk, men perspektiverne må gerne være regionale, nationale og endda globale.

Forfattere, som ønsker at bidrage med en artikel til årbog 2021, kan finde yderligere oplysninger her: Forfattervejledning. Omfanget er 10 sider, og deadline er 1. maj.

Se de to artikler fra 1955 og 1956 her:

Træk af fynske vejes historie I

Træk af fynske vejes historie II

Virtuel vejhistorie: Lillebæltsbroen

I disse coronatider, hvor det ikke er muligt at rejse, vil nyhedsbrevene indeholde links til historiske film, guidede ture og foredrag om vejhistoriske lokaliteter i Danmark og udlandet. Den første film handler om bygningen af Lillebæltsbroen 1930-35. Den varer ca. 20 minutter.

KLIK HER FOR AT SE FILMEN

Se også Middelfarts Museums side om Lillebæltsbroerne.

 

Virtuel vejhistorie: Via Appia

Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, der forbandt Rom med resten af Romerriget. Den blev anlagt i 312 f.Kr. af censor og konsul Appius Claudius Caecus. Via Appia gik fra Rom via Capua til havnebyen Brundisium (Brindisi) og var således hovedvejen til Grækenland. En del af den 560 km lange vej er stadig bevaret i den oprindelige form. Billedet herover viser et maleri af Via Appia uden for Rom i 1867.

Der findes links til flere oplysninger om romervejene på selskabets hjemmeside: Romerveje

Læs mere om vejens historie og ingeniørkunsten bag dens konstruktion på siden The Engineering behind the Via Appia

Vil du med på en guidet tur på Via Appia Antica i Rom, så klik på knappen herunder. Turen varer ca. ½ time.

KLIK HER FOR AT KOMME MED PÅ TUREN

 
 
 

Nyfundne milesten

De fleste milesten blev fjernet fra vore veje i begyndelsen af 1900-tallet, da mil blev afløst af kilometer. Mange er sikkert blevet hugget til skærver, men nogle er blevet bevaret og står i private haver som udsmykning, som sokkel for solure - ja én sågar som gravsten over en afdød borgmester. Læs flere usædvanlige historier om milesten på selskabets hjemmeside.

Der dukker stadig bevarede milesten op, hvis eksistens ikke har været kendt. Flere privatpersoner har gennem årene skrevet til Milestensgruppen og fortalt om milesten, som de har opdaget. I 2020 har vi således fået underretning om to "nye" milesten i Himmerland. Den ene ses herover.  

Alle de milesten, som vi kender til, er plottet ind på vores Kort over danske milesten. Hvis du har kendskab til en milesten, som ikke er med på kortet, vil vi gerne høre fra dig. Vi lader oplysningerne gå videre til Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv, således at stenene kan blive registreret i databasen Fund og fortidsminder. Skriv til milesten@vejhistorie.dk.

Om dette nyhedsbrev

Selskabet vil meget gerne have tilkendegivelser om nyhedsbrevenes udseende og læsbarhed, om billederne vises korrekt, og modtager gerne forslag til indhold. Send eventuelle bemærkninger til webmaster@vejhistorie.dk.

Hvis nyhedsbrevet tilbageholdes af dit spamfilter, skal du tilføje dvs.info@vejhistorie som sikker afsender og/eller vejhistorie.dk som sikkert domæne i indstillingerne i dit mailprogram.

Dansk Vejhistorisk Selskab

c/o Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V

Web: www.vejhistorie.dk  -  E-mail: dvs@vejhistorie.dk

 
 

Frameld nyhedsbrev