Dansk Vejhistorisk Selskab
NYHEDSBREV NR. 2021-05

Klik her for at se nyhedsbrevet online

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse

Kære {name} {surname}

Nyt fra selskabet

Under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i den aktuelle vaccinationsplan og i planen for den gradvise ophævelse af forsamlingsforbuddene, vil det være muligt for selskabet at genoptage medlemsarrangementerne fra slutningen af august.

Et af de første arrangementer vil blive afholdelse af den årlige generalforsamling (i København) med efterfølgende foredrag.

Derudover planlægges en todages ekskursion til den ny Storstrømsbro og til vejhistoriske lokaliteter på Sydsjælland og Lolland-Falster i september måned.

Selskabets "genåbningsplan" vil blive drøftet på næste (virtuelle) bestyrelsesmøde d. 27. maj. Medlemmerne vil blive orienteret i næste nyhedsbrev, som udsendes omkring 1. juni.

Efterlysning

Hvor brede var hestevognes sporvidde 1600-1850?

Bøndernes stive arbejdsvogne var Danmarks mest almindelige. De skabte sporene på landets selvskabte veje, som længe dominerede uden for byerne. I en region valgte man at køre med samme sporvidde, som alle andre kørte med. Men der kunne være forskel på sporvidden fra egn til egn. Først med konstruerede veje forsvandt kørespor og dermed behovet for en ensartet sporvidde.

Tegning: Peter Tom-Petersen 1878, (privateje)

Var der forskel på sporvidden mellem Jylland og Sjælland? Hvis du kender til hestevogne på et museum, fra en privat samling eller beskrivelse fra før 1850, må du godt sende målet på vognens sporvidde. Nyere litteratur fortæller, at sjællandske vogne var smallere end de jyske, men i gamle kongebreve og håndbøger for landmænd har jeg fundet den modsatte påstand, at de jyske vogne var smallere end de sjællandske.

Det er en lille, men vigtig brik, i den tidlige transporthistorie. Oplysningen skal bruges til en bog om danske vejes udvikling. Hvis du kan bidrage med oplysninger, så skriv til Jørgen Burchardt på adressen jorgen.burchardt@mail.dk.

Nu bliver det første brofag på Storstrømsbroen støbt

Foto: Vejdirektoratet

Et af selskabets medlemmer, Ulrik Blindum, som er besøgskoordinator for Vejdirektoratets besøgscenter på Masnedø, har sendt denne statusrapport: 

"Den 27. april blev bundpladen til den første af de to in-situ byggede brodragere fra Falstersiden støbt. Dermed blev en vigtig milepæl på projektet nået. Støbningen begyndte kl. 07.00 om morgenen og var afsluttet kl. 00.30.

 

 

I den forgangne uge blev ligeledes endnu et fundament nemlig nr. 19S sat på plads i Storstrømmen. Det skete Store Bededag. Dermed er tre af 40 præfabrikerede fundamenter på plads. Når et fundament er på plads, kan arbejdet med at montere og sammenstøbe præfabrikerede pilleskaftselementer gå i gang. Pilleskafterne har forskellig højde afhængig af vanddybden samt af, at broens længdeprofil er stigende ud til gennemsejlingsfagene på hver side af pylonen. Når pilleskafterne er klar, kan de vandrette brodragere monteres. På byggepladsen på Masnedø er arbejdet med at bygge pylonfundamentet i gang. Det flådes på et tidspunkt ud til bestemmelsesstedet i Storstrømmen, og her støbes den resterende del af pylonen. Den færdige pylon vil rejse sig 102 meter over dagligt vande".

 

Se flere oplysninger, film og fotos her: Storstrømsbroen | Vejdirektoratet

 

Se også TV2 Øst's omtale af støbningen her: Nu bliver det første brofag på Storstrømsbroen støbt 

Selskabet påregner at arrangere en tur til Storstrømsbroen, når corona-situationen gør det muligt.

Besøgscenter Storstrømsbroen åbner igen

 

Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratets besøgscenter på Masnedø er genåbnet den 6. maj 2021. I perioden fra den 6. maj til 3. juli holdes der åbent to gange om ugen; mandag og lørdag. Der er åbent fra kl. 10.00-15.00 og der er gratis adgang.

 

En af de nye ting man kan se, er en såkaldt mock-up af en del af brodragertværsnittet (se billedet herover). En mock-up er en konstruktionsdel, som er udført i fuld skala. Derved får gæsterne en fornemmelse af, hvor stor brodrageren er i virkeligheden. Der er ligeledes suppleret med en enkelt ny film og billeder. Flere billeder og film kommer til i løbet af den næste tid, idet anlægsarbejdet nu begynder at tage form.

 

Besøgende skal kunne fremvise gyldigt coronapas, og det er påkrævet at bære mundbind i besøgscenteret jævnfør myndighedernes retningslinjer. Det vil ikke være muligt at købe eller låne mundbind på stedet. Såfremt der befinder sig 25 personer i udstillingen, må nye gæster vente uden for, til der atter er plads i udstillingen. Antallet kan blive ændret i takt med ændringer af forsamlingsforbuddet.

 

Læs mere på Vejdirektoratets hjemmeside: Besøgscenter Storstrømsbroen.

Faxe Kommune renoverer fredet bro

Vallebo Bro (2014)

Faxe Kommune har planlagt at renovere og forstærke tre gamle stenbroer i løbet af 2021. En af dem er den fredede Vallebo Bro over Lille Å ved Faxe Ladeplads. Broen blev opført i 1880. I forbindelse med arbejdet vil den gamle bro blive nedtaget, genopført og forstærket med en jernbetonkonstruktion. Ved nedtagningen bliver hver enkelt sten nummereret for at sikre, at alle sten kommer tilbage på præcis samme plads som før.

Kilde: Sjællandske Nyheder: Fredet bro skal armeres - sn.dk - Faxe (på siden kan man se flere billeder af broen, men den fulde tekst kan kun læses med et digitalt abonnement).

Læs også om broen i Slots- og Kulturstyrelsens database ”Fund og Fortidsminder”.

Kunstens Danmarkskort

J. C. Dahl:Broen over Tryggevælde Å med udsigt til Køge (ca. 1815)

Statens Museum for Kunst (SMK) har ved hjælp af kunstig intelligens placeret 4000 malerier og tegninger, som p.t. er i SMK's kunstsamling, på et digitalt Danmarkskort ud fra deres titler og beskrivelser. Iblandt dem er der også nogle med vejhistoriske motiver, f.eks. broer, landskaber med veje og gamle gadebilleder.

SMK vil gerne høre fra lokalkendte, hvis man opdager, at et kunstværk mangler eller er placeret forkert. Gå selv på opdagelse på SMK's hjemmeside Kunstens Danmarkskort.

Om dette nyhedsbrev

Selskabet vil meget gerne have tilkendegivelser om nyhedsbrevenes udseende og læsbarhed, om billederne vises korrekt, og modtager gerne forslag til indhold. Send eventuelle forslag og bemærkninger til webmaster@vejhistorie.dk.

Hvis nyhedsbrevet tilbageholdes af dit spamfilter, skal du tilføje dvs.info@vejhistorie som sikker afsender og/eller vejhistorie.dk som sikkert domæne i indstillingerne i dit mailprogram.

 
 

Dansk Vejhistorisk Selskab

c/o Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V

Web: www.vejhistorie.dk  -  E-mail: dvs@vejhistorie.dk

 
 

Frameld nyhedsbrev

Facebook