Dansk Vejhistorisk Selskab
NYHEDSBREV NR. 2022-04

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Alle links åbner i et nyt vindue.

Kære {name} {surname}

Husk den ekstraordinære generalforsamling 

onsdag d. 23. marts 2022 kl. 16.00.

Indkaldelsen blev udsendt med nyhedsbrev nr. 2022-03. Bestyrelsen minder om, at tilmelding er nødvendig, da generalforsamlingen gennemføres digitalt som et Microsoft Teams møde.

Dagsorden og tilmeldingsformular findes på selskabets hjemmeside. Medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, bedes tilmelde sig ved at klikke på linket herunder, udfylde og indsende formularen senest d. 21. marts.

De tilmeldte vil inden generalforsamlingen modtage en e-mail med et link til login samt en vejledning i anvendelsen af Teams.

Se dagsorden og tilmeld dig her

Øresundsbron hjælper flygtninge fra Ukraine

Foto: Øresundsbron

Øresundsbron ønsker at give sin støtte til Ukraine og det ukrainske folk ved at lade flygtninge og nødhjælp komme over broen uden at betale, foreløbig indtil udgangen af marts. Se mere på Øresundsbrons hjemmeside.

Broen vil desuden være oplyst i Ukraines flags farver hver weekend i marts, fra fredag eftermiddag til midnat søndag.

Infrastrukturen i Ukraine ramt af krigen

 

Krigen i Ukraine medfører store skader på landets infrastruktur og arkitektur. Den ukrainske hær har ifølge nyhedsmedierne sprængt flere strategisk vigtige broer i nærheden af Kyiv for at sinke den russiske hærs fremrykning mod byen, og på TV har man kunnet se de store skader, som russiske luftangreb og artilleribeskydning har forårsaget i de angrebne byer.

 

Pivnichnyi-broen (Nordbroen) over Dnepr i Kyiv.

Broen blev åbnet i 1976. Den hed oprindeligt Moskva-broen, men blev omdøbt i 2018.

(Foto: Wikipedia)

 

Som et tegn på solidaritet med Ukraine har chefredaktøren for databasen Structurae udsendt et nyhedsbrev med et lille udvalg af de ca. 280 ukrainske bygningsværker, som er registreret i Structurae. Se nyhedsbrevet her: Structures in Ukraine. Man kan se en oversigt over alle bygningsværkerne her: Ukraine. For hver oblast eller større by er der på et Google kort vist placeringen af de vigtigste broer, jernbane- og metrostationer, bygningsværker og monumenter. Hvis man klikker på en markør på kortet, kan man (for de fleste objekter) se et billede og yderligere oplysninger om det pågældende objekt.

Et offer for tidligere krige i Ukraine

 

Nikolaj-kædebroen (ca. 1900). Foto: Wikipedia

 

Nikolaj-kædebroen var en historisk bro over floden Dnepr i Kyiv. Den blev opført 1848-53, havde 5 murede pyloner og var dengang verdens længste kædebro (791 m). Den blev ødelagt under den polsk-sovjetiske krig 1919-21.

På dens bevarede bropiller blev der i 1925 opført en ny bro, Jewgenija-Bosch-Broen. Denne bro blev ødelagt i 1941 under 2. Verdenskrig. Den nuværende bro på stedet, Metrobroen, er en 5-fags buebro af jernbeton, som blev åbnet i 1965. Klik på linkene i teksten og læs mere om broerne og deres historie.

Om dette nyhedsbrev

Selskabet vil meget gerne have tilkendegivelser om nyhedsbrevenes udseende og læsbarhed, og om billederne vises korrekt, og modtager gerne forslag til indhold. Send eventuelle bemærkninger til webmaster@vejhistorie.dk.

Hvis nyhedsbrevet tilbageholdes af dit spamfilter, skal du tilføje dvs.info@vejhistorie som sikker afsender og/eller vejhistorie.dk som sikkert domæne i indstillingerne i dit mailprogram.

Dansk Vejhistorisk Selskab

c/o Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V

Web: www.vejhistorie.dk  -  E-mail: dvs@vejhistorie.dk

 
 

Frameld nyhedsbrev