Vejhistorisk ekskursion til Holsten
Selskabet planlægger en vejhistorisk ekskursion til Holsten, nærmere bestemt området omkring Lübeck, til efteråret. Det bliver en 4-dages tur med 3 overnatninger fra torsdag d. 7. til søndag d. 10. september 2023.
Holsten var indtil 1864 et dansk hertugdømme, og området rummer flere vejhistoriske minder fra den tid, bl.a. chausséerne Altona -Kiel (1830-32). Altona – Lübeck (1840-43) og Altona – Neustadt (1842-45).

Foreløbigt program:
Dag 1: Udrejse.
Afgang fra København, opsamling af deltagere fra Jylland på Køge Nord Station.
Overfart Rødby-Puttgarden.
Info-center om Femerntunnellen i Burg på Femern.
Femernsundbroen.
Den gamle færgeforbindelse Gedser – Grossenbrode – se resterne af færgelejet.
Vejhistorisk stop på vej til hotel i Lübeck.

Alten Salzstrasse ved Breitenfelde
Dag 2: Den gamle saltvej.
Alte Salzstrasse Lübeck – Lüneburg.
Elbe-Lübeck-kanalen (Elbe-Trave)
Ratzeburg – Mölln. Historiske vejstrækninger.
Krydse den tidligere indre tyske grænse. Gamle vejstrækninger i det tidligere DDR.
Evt. grænsemuseum ved Schlutup (Lübeck).

Dansk helmilesten på chausséen Altona-Lübeck
Dag 3: Chausséer og milesten
Chausséer og milesten i Stormarn omkring Bad Oldesloe (Chausséerne Altona-Lübeck og Altona-Neustadt).
Dag 4: Hjemrejse.
Afgang fra hotellet.
Historiske vejstrækninger i Holsten.
Plön – Lütjenburg – Femern.
Overfart Rødby-Puttgarden.
København via Køge Nord Station.
Lübeck: Holstentor og de historiske saltmagasiner
Foto: Dietmar Rabich, CC BY-SA 4.0
Rejsen foregår med bus fra Viking Busrejser.
Overnatning (3 nætter) på Viva Hotel Lübeck (ligger i bydelen St. Lorenz Nord, ca. 1,5 km fra Lübecks historiske bymidte).
I rejsen er inkluderet:
- Bustransport.
- Færge Rødby – Puttgarden.
- Færge Puttgarden – Rødby.
- 3 x overnatning.
- 3 x morgenmad.
- 3 x aftensmad (excl. drikkevarer).
- 2 x sandwich/madpakke (dag 2 og 3).
- Kaffe/the i bussen alle dage.
- Ophold og forplejning til chaufføren.
- Gebyr til Rejsegarantifonden.
- Udvidet ansvarsforsikring.
- Dansk og tysk moms
Rejsen er for medlemmer af Dansk Vejhistorisk Selskab med ledsager(e).
Den endelige pris vil afhænge af antallet af tilmeldte. Selskabet vil yde et tilskud til turen, således at prisen pr. deltager bliver maksimalt 5.500 kr. (i dobbeltværelse) og 6.000 kr. (i enkeltværelse).
Rejsen vil kun blive gennemført, hvis der er mindst 20 tilmeldte.
VIGTIGT: For at få en fornemmelse af det forventede deltagerantal beder selskabet om, at interesserede sender en (ikke-bindende) forhåndstilkendegivelse med oplysning om navn og forventet antal deltagere pr. e-mail til dvs@vejhistorie.dk senest mandag d. 10. april, idet tilbuddet fra busselskabet er gældende indtil d. 11. april.
Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, vil der blive udsendt et detaljeret program med tilmeldingsformular og betalingsoplysninger i løbet af april-maj. |