Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

100 år på to hjul – politiets motorcykler og livet i trafikken

2. september kl. 16:00 18:00

Vidste du, at politiets motorcykelhistorie begyndte helt tilbage i 1911, da Statspolitiet fik stillet en Ellehammer til rådighed? Eller at Københavns Politi i 1919 kørte rundt på en 1000 ccm Indian og allerede i 1921 købte to Nimbus “kakkelovnsrør” med sidevogn?

I dette foredrag tager tidligere motorcykelbetjent Erik Kristoffersen tilhørerne med på en rejse gennem mere end et århundrede med politiets motorcykler – fra de første maskiner i de store byer til de moderne patruljer, vi kender i dag.

Oprindelig bestemte hver politimester selv, hvad der skulle købes, og derfor rullede alt fra Indian og BSA til Nimbus ud på vejene. Rigspolitiet blev etableret i 1938, og herefter voksede motorcykelpatruljerne hurtigt. Samtidig holdt de store byer fast i deres egne færdselsafdelinger – ofte med både biler og motorcykler.

Undervejs får du historier fortalt af ældre kolleger, personlige oplevelser fra patruljelivet, får lært forskellen på Rigspolitiets Færdselsafdeling og de lokale færdselsafdelinger og et kig på, hvordan uniformerne har ændret sig gennem tiden.

Sted: Vejdirektoratet København, mødelokale MC03.

Dansk Vejhistorisk Selskab

Se Arrangør hjemmeside

Vejdirektoratet, København

Carsten Niebuhrs Gade 43
København V, 1577 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside
Del denne side
Del denne side