Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En forårstur i Kong Frederik X’s København

30. maj 2024 kl. 16:30 18:30

Dansk Vejhistorisk Selskab og Selskabet for Københavns Historie indbyder til en eftermiddagstur i Kongens København, hvor der fortælles om gadernes oprindelse, deres navne, hvad der er sket på de forskellige lokaliteter – og sikkert en masse andet.

Turen er for medlemmer af de to foreninger med eventuelle ledsagere.

Klik på kortet og billederne herunder for at se dem i fuld størrelse.

Sterms kort over København 1859

Mødested og -tid: Metroelevatorerne på Københavns Rådhusplads torsdag d. 30. maj kl. 16.30.

Alt efter hvor mange, der møder op, danner vi én eller flere grupper, så det kan eventuelt blive til flere forskellige ture.

Vi kommer igennem det gamle København, fra Rådhuspladsen gennem de små gader i den indre by til kvarteret omkring Højbro Plads og Nikolaj Kirke. Undervejs fortælles om livet i gaderne og gadernes funktion som mere end blot transportveje. Også borgernes og magistratens diskussion om gadernes – og rendestenenes – konstruktion berøres. Endelig fortælles om brandes betydning for byplanlægningen.

Der vil også være mulighed for at vælge en rute gennem kvarteret mellem H. C. Andersens Boulevard og Slotsholmen, hvor hovedtemaet er broerne over havneløbet, broerne over Frederiksholms Kanal og nogle af de historiske bygninger langs ruten.

Guider er Inger Wiene, Nils Kristian Zeeberg og Per Winther.

Turene varer 1½ – 2 timer.

Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Husk blot fornuftigt fodtøj og påklædning afpasset efter vejret på dagen.

Dansk Vejhistorisk Selskab

Se Arrangør hjemmeside

Københavns Rådhusplads

Rådhuspladsen
København, 1550
+ Google Maps