Generalforsamling og foredrag

Hvornår:
26. februar 2019 kl. 14:00 – 18:00
2019-02-26T14:00:00+01:00
2019-02-26T18:00:00+01:00
Hvor:
Conferize
Sølvgade 38f
1307 København
Danmark

Selskabets ordinære generalforsamling 2019 finder sted tirsdag d. 26. februar kl. 14.00 hos Conferize, Sølvgade 38 F, København K (mødelokale i gården).

Skriftlig indkaldelse er udsendt med DVS meddelelse nr. 2019-1 dateret 7. februar 2019. Selskabets beretning for 2018 er udsendt som bilag til meddelelsen.
Bemærk, at eventuelle forslag til dagsordenens pkt. 8, Forslag fra medlemmer, skal indsendes senest 10 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil bibliotekar og historiker Bjørn Westerbeek Dahl holde et foredrag med overskriften “En zirlig by” om Christian den 5.s byplanlægning. Se en introduktion til foredraget her: En zirlig by. Bjørn Westerbeek Dahl er forfatter til artiklen “I fæstningens skygge” i VEJHISTORIE nr. 32/2018 og til trebindsværket “Til Rigets forsvar og Byens gavn” (se siden Nye bøger).

Foredraget begynder ca. kl. 16. Det er åbent for alle interesserede.

Bemærk, at generalforsamlingen i år IKKE holdes i Vejdirektoratet, men på ovennævnte adresse.

Nærmeste S-togstation er Nørreport. Nærmeste busstoppested er Georg Brandes Plads, Parkmuseerne (buslinierne 6A, 26, 42, 184 og 185).

Der er parkeringsmulighed (mod betaling) i Rigensgade.

Af hensyn til det praktiske arrangement bedes tilmelding til generalforsamling og foredrag foretaget senest fredag d. 22. februar vha. nedenstående tilmeldingsblanket – alternativt pr. e-mail til dvs@vejhistorie.dk.

Du vil få en e-mail retur med en kvittering for din tilmelding. For at undgå, at den bliver tilbageholdt i dit spamfilter, skal du muligvis tilføje adressen dvs@vejhistorie.dk som sikker afsender i dit mailprogram.