Dansk Vejhistorisk Selskabs persondatapolitik
24. maj 2018
Selskabets dataansvar
Selskabet behandler personoplysninger om selskabets medlemmer m.fl. og er dermed omfattet af den ny persondataforordning. Bestyrelsens forretningsudvalg har derfor vedtaget denne persondatapolitik, der kort fortæller, hvordan det sikres, at disse personoplysninger behandles på en korrekt og sikker måde.
Hovedreglen for selskabets databehandling er, at det kun behandler personoplysninger, der er relevante og nødvendige af hensyn til selskabets administration af og kontakt med medlemmerne samt gennemførelse af selskabets aktiviteter. Oplysningerne slettes, når de ikke længere er nødvendige.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Dansk Vejhistorisk Selskab er dataansvarlig, og skal sikre, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Kontaktoplysninger:
Dansk Vejhistorisk Selskab
Adresse: c/o Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V
CVR: 31 80 20 67
Mail : dvs@vejhistorie.dk
Website: www.vejhistorie.dk
Kontaktperson : Per Winther
Mail: perwinther@outlook.com
Behandling af personoplysninger
Persondataforordningen skelner mellem
- almindelige personoplysninger og
- personoplysninger, der er tillagt en højere grad af beskyttelse.
Almindelige personoplysninger er registrerings- og kontaktoplysninger som f.eks. navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Personoplysninger med en højere grad af beskyttelse er f.eks. oplysninger om helbredsmæssige forhold, seksuelle forhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, strafbare forhold samt CPR-nummer.
Selskabet behandler som hovedregel kun almindelige personoplysninger for
- personlige medlemmer,
- kontaktpersoner for virksomheds-/organisations- og institutionsmedlemmer,
- bestyrelsesmedlemmer.
I forbindelse med besøg og rejser kan der dog af hensyn til adgangskontrol, sikkerhed, billetbestilling og tilsvarende være krav om, at deltagerne afgiver yderligere oplysninger. Dette vil fremgå særskilt af indbydelsen til det pågældende arrangement.
Ved tilmelding vil meddelelse af sådanne oplysninger blive betragtet som samtykke til, at oplysningerne kan anvendes til det anførte formål – og kun dette.
For foredragsholdere, besøgsværter, guides og andre ikke-medlemmer behandles kun sådanne personoplysninger, som er nødvendige for planlægning og gennemførelse af det pågældende arrangement.
Selskabets indhentning af personoplysninger
Selskabet anvender kun de personoplysninger om medlemmerne, som oplyses af medlemmerne selv i forbindelse med indmeldelse i selskabet, meddelelse om adresseændringer og tilmelding til selskabets arrangementer.
Selskabets formål med behandling af personoplysninger
Formålene med behandling af medlemsoplysninger er:
- Selskabets medlemsadministration, herunder kontingentopkrævning.
- Planlægning og gennemførelse af selskabets arrangementer.
- Udsendelse af meddelelser og anden information fra selskabet til medlemmerne.
- Udgivelse af selskabets medlemsblad, tidsskriftet VEJHISTORIE.
Formålene med behandling af oplysninger om ikke-medlemmer er:
- At sikre korrekt administration af relationerne mellem selskabet og den/de
pågældende. - Udbetaling af honorarer, godtgørelser, refusioner og lignende.
Videregivelse af personoplysninger
Selskabet offentliggør eller videregiver ikke medlemslister eller personoplysninger om medlemmer til tredjepart, medmindre det enkelte medlems samtykke hertil på forhånd er indhentet.
I forbindelse med selskabets arrangementer kan selskabet dog – hvis det kræves af hensyn til adgangskontrol, sikkerhed, billetbestilling og tilsvarende – videregive deltagerliste med de fornødne personoplysninger til besøgssted, rejsearrangør el. lign. Dette vil fremgå særskilt af indbydelsen til det pågældende arrangement.
Opbevaring af personoplysninger
Medlemmernes personoplysninger opbevares af selskabets kasserer, webmaster og selskabets tidligere sekretær, som fortsat vedligeholder medlemsfortegnelsen. En medlemsfortegnelse (navneliste med tilhørende e-mailadresser) opbevares desuden på selskabets webhotel.
Selskabet har ikke sin egen PC eller eget IT-system. Medlemsoplysningerne er lagret på de nævnte personers tjenstlige eller private PC’er, der alle er beskyttet med sikkerhedsprogram med firewall samt personligt password.
Selskabet udarbejder en særlig instruks for og databehandleraftale med de pågældende for at sikre, at de har det fornødne kendskab til lovgivningen og deres forpligtelser i relation til behandlingen og beskyttelsen af oplysningerne.
Hvis nogen af oplysningerne bliver stjålet, hacket eller på anden måde kompromitteret, skal dette straks meddeles til bestyrelsens forretningsudvalg, som vil tage stilling til, hvad der skal foretages i den anledning.
Sletning af personoplysninger
Når et medlem melder sig ud af selskabet, slettes alle personoplysninger om medlemmet senest 3 måneder efter udmeldelsen, medmindre der er uafgjorte mellemværender, f.eks. kontingentrestance.
Personoplysninger, der er afgivet i forbindelse med tilmelding til et af selskabets arrangementer, slettes senest 3 måneder efter afslutningen af det pågældende arrangement.
Særligt vedr. selskabets hjemmeside
Databasen med selskabets domæne (vejhistorie.dk) og selskabets webmail ligger på en server hos internetudbyderen Internet 123. Der er knyttet et SSL-certifikat til selskabets domæne for at gøre hjemmesiden mere sikker. SSL står for Secure Sockets Layer. SSL er en standard sikkerheds-teknologi, som gør det muligt at etablere en sikret forbindelse (også kaldet en HTTPS-forbindelse) mellem en webserver og en webbrowser. Denne forbindelse sikrer, at alle data, der passerer mellem webserveren og browseren forbliver private.
Hjemmesiden benytter plugins (Google Analytics, WordPress Statistics og Wordfence) til at generere besøgsstatistikker og registrere eventuelle forsøg på uautoriseret adgang til sidens kontrolpanel. Rapporterne fra disse er anonymiseret, således at kun IP-adressen for besøgende på hjemmesiden, og i hvilket land, IP-adressen er registreret, er synlige.
Til selskabets domæne (vejhistorie.dk) er der knyttet en webmail med en adressebog, som indeholder navne og e-mailadresser på selskabets medlemmer.
Internet 123 foretager daglig backup af database og filer. Backups slettes efter maksimalt 3 måneder.
Selskabet har indgået en databehandleraftale med internet 123, som bl.a. indebærer, at Internet 123 ikke uden skriftligt samtykke fra selskabet må videregive personoplysninger om selskabets medlemmer til tredjemand, medmindre sådan videregivelse følger af lovgivningen eller af en bindende anmodning fra en retsinstans eller en databeskyttelsesmyndighed.
Særligt vedr. brug af billeder
I selskabets meddelelser, i medlemsbladet VEJHISTORIE og på selskabets hjemmeside og facebook-side kan der blive vist situationsbilleder fra selskabets arrangementer.
Portrætbilleder med identifikation vil kun blive vist efter forudgående indhentet samtykke fra den/de afbildede.
Medlemmernes rettigheder
Selskabets medlemmer har efter persondataforordningen ret til
- at blive oplyst om selskabets behandling af data,
- at få indsigt i egne personoplysninger,
- at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller misvisende data,
- at få udleveret data i et almindeligt anvendt format,
- at gøre indsigelse mod selskabets behandling af data.
Et medlem kan gøre brug af sine rettigheder ved at henvende sig til selskabets dataansvarlige. Kontaktoplysningerne findes øverst på siden.
Hvis betingelserne for rettelse eller sletning af personoplysninger er opfyldt, vil dette blive gennemført så hurtigt som muligt.
En eventuel klage over selskabets behandling af personoplysninger kan indgives til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Revidering af persondatapolitikken
Selskabets bestyrelse vil løbende drøfte og efter behov foretage ændringer i denne politik. Politikken vil desuden kunne drøftes på selskabets generalforsamling.
Ved ændringer vil datoen øverst i politikken blive ændret. Den til enhver tid gældende politik vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside. Hvis der sker væsentlige ændringer, vil medlemmerne modtage en meddelelse herom.
____________________________________________________________________
Dansk Vejhistorisk Selskabs persondatapolitik er godkendt på et bestyrelsesmøde d. 12. september 2018.