Selskabet har i flere år benyttet dette maleri som forside på sin hjemmeside. Det forestiller Geels Bakke set fra nord (fra Holte-siden).
Kunstneren, Andreas Thomas Juuel (1816-68), er mindre kendt. Han var især landskabsmaler og hentede sine motiver i København og Nordsjælland. Han blev oprindeligt uddannet som porcelænsmaler og gik samtidig på kunstakademiet. Han blev i 1856 leder af Bing og Grøndahls maleriafdeling og opgav derefter stort set landskabsmaleriet.
Der kendes 4 varianter af maleriet. Nedenfor ses to af dem. Bemærk, at vejbommen ikke er med på 1856-versionen.
Maleriet fra 1851 var med på Rudersdal Museers særudstilling med titlen “Rudersdal på lærredet, Birkerød og Rudersdal med malerøjne” på Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte, i foråret 2016.
Vejen, der fører over bakken, er Kongevejen fra København til Fredensborg. Anlægget af vejen blev projekteret og styret af den fransk uddannede vejingeniør Jean Marmillod, der blev hentet til Danmark i 1764 for at lede det danske vejvæsen. Arbejdet blev påbegyndt i 1764-65 og fuldført frem til Hørsholm i 1769. Først i 1774-75 blev den sidste strækning frem til Fredensborg fuldendt.
Ved foden af Geels Bakke fører vejen over Bækrenden, som forbinder Vejlesø og Søllerød Sø. Renden eksisterer stadig, men er nu rørlagt i næsten hele sit forløb. Navnet “Røjel” stammer fra det gamle ord Røjle eller Røgle, som betyder en langstrakt, lav forhøjning i terrænet. Det har været betegnelsen for den dæmning, der førte vejen over Bækrenden og de omgivende fugtige områder (Røjels Mose). Navnet er bevaret i “Røjelskjær”, som er den lille vej, der forbinder den nuværende Øverødvej med Kongevejen nord for Søllerød (Rudersdal) rådhus.
På malerierne ses Røjels Bom og tre bygninger. Den lille bygning til højre er bomhuset (Røjels Hus), hvor der blev opkrævet bompenge af de vejfarende. Pengene skulle gå til vedligeholdelse af vejen. Bomhuset på maleriet fungerede indtil 1892 og blev revet ned i 1895. I mellemtiden var bommen flyttet lidt længere mod nord, hvor der blev opført et nyt bomhus i 1893.
Bommen og bomhusene optræder som motiv på flere samtidige fotografier og postkort:
I Københavns Amt blev bompengene først afskaffet i 1915, og samme år blev bommen ved Geels Bakke fjernet som den sidste i Danmark. Bomhuset fra 1893 blev købt af kommunen og indrettet til bolig for Dronninggaarddistriktets politibetjent og (fra 1920) som politivagt i Nyholte. I 1930 blev dog også dette bomhus revet ned for at give plads for en udvidelse af Kongevejen. Den større bygning i venstre side af malerierne er rejsestalden, der hørte til Ny Holte Kro (Røjels Kro). Kroen stammer fra 1786 og lå på den adresse, der i dag er Øverødvej 1, ved krydset mellem Kongevejen, Øverødvej og Holte Stationsvej. Til kroen hørte også en bryggergård og et brændevinsbrænderi – begge virksomheder ophørte dog i begyndelsen af 1870´erne. Ny Holte Kros hovedbygning nedbrændte i 1885. I stedet blev der opført et nyt “Hotel Nyholte”, som stod færdigt i 1886. Bygningen blev ombygget i 1930´erne, og hotellet skiftede navn til Geels Kro omkring 1955. Den blev revet ned i 1977 for at give plads for 2. etape af Holte Midtpunkt. Den mindre bygning på venstre side af vejen er det gamle skovløberhus til Geels Skov. Det blev revet ned i 1919. Hvor det lå, er der nu parkeringsplads til Søllerød (Rudersdal) Rådhus.
Både kroen/hotellet og bebyggelsen omkring Kongevejskrydset i Ny Holte optræder på flere samtidige billeder:
I dag ser landskabet omkring Geels Bakke meget anderledes ud end i 1851. Kongevejen er blevet udvidet flere gange, og området omkring Kongevejskrydset i Ny Holte er blevet meget tættere bebygget. Geels Bakke er med på listen over “Danmarks største bakker” – i hvert fald for cyklister. Bl.a. derfor blev den valgt som opløbsstrækning og mål, da Danmark var vært for VM i landevejscykling i 2011. Slutspurten blev kørt op ad bakkens sydside.
Kongevejen var afmærket med milesten. Tomilestenen stod på Geels bakke. Den oprindelige milesten af norsk marmor blev fjernet i 1920´erne i forbindelse med en udvidelse af Kongevejen. Den var stærkt forvitret. I 1996 opstillede den daværende Søllerød Kommune en ny sten – ligeledes af norsk marmor. Stenen er bl.a. beskrevet af Jens Johansen i Søllerødbogen 1996, s. 84-92: “2 Miil fra Nørreport. Milepælen i Geels Skov, 1778 og 1996”.
Af vejhistorisk interesse bør også nævnes, at der i Geel Skov, øst for den nuværende kongevej, er spor af Frederik II’s kongevej og af et system af hulveje fra tidligere tiders vejføringer over Geels Bakke. Lokaliteterne er beskrevet i Slots- og Kulturstyrelsens “Fund og fortidsminder”: Fr. II’s kongevej (1), Fr. II’s kongevej (2), Hulvej (1) og Hulvej (2).
I anledning af 150 året for Fredensborgvejens færdiggørelse blev der i 1925 rejst en mindesten for Jean Marmillod i Rudersdal, hvor Kongevejen deler sig i den nuværende Hørsholm Kongevej og Birkerød Kongevej. I 1958 blev vejen udvidet, og både højen, som stenen stod på, og husene i baggrunden forsvandt. Stenen er nu placeret ved Rudegård Stadion. Den blev renoveret i 2012.
Kildehenvisninger:
Læs lidt mere om maleriet og Andreas Juuel i Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon. Det er desuden beskrevet i “Landskabsmalerier fra Rudersdalegnen 1785-1952” af Tove Krause, Jonna Hansen, Axel Bredsdorff og Niels Peter Stilling, udgivet af Rudersdal Kommune/Rudersdal Museer i 2010.
Kongevejen til Fredensborg, bompengesystemet og milestenene er beskrevet i flere værker, bl.a.
- Steffen Elmer Jørgensens bog “Fra chaussé til motorvej” udgivet af DVS i 2001 (se især side 40-77) og
- Torben Topsøe-Jensen: “Fredensborgvejen” udgivet af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn i 1975.
Røjels Bom, landskabet og bebyggelsen omkring “kongevejskrydset” i Holte er grundigt beskrevet af Gunnar Sandfeld i “Fra Røjels Bom til Holte Midtpunkt – 18 kapitler af Nyholtes saga” udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune i 1984. Herfra stammer også nogle af de ovenfor viste fotografier og kortudsnit.
Andre fotos er fundet i Rudersdals Museers historiske arkiv.
I anledning af Kongevejens 250 års “fødselsdag” var der flere artikler om vejen i de lokale aviser, bl.a. i Rudersdal Avis, 27. december 2014 (nr. 52, 9. årg., side 17).