Kort og luftfotografier

Om kort

Et kort er et uundværligt hjælpemiddel, når man skal finde vej. Det gælder også i vores digitale tidsalder – her er det trykte kort blot erstattet af et kort på en skærm. De ældste kort var håndtegnede og ikke særligt vellignende. Det var ikke muligt at foretage præcise opmålinger over store afstande – man manglede både værktøjer til opmålingen og en veldefineret måleenhed. I takt med forbedrede opmålingsmetoder og muligheden for at mangfoldiggøre kort, fik de større og større udbredelse. I dag betragter vi det som en selvfølge, at vi kan købe eller hente nøjagtige kort over næsten alle dele af Jorden.

Denne side vil fortrinsvis omfatte historiske og topografiske kort, hvor man kan finde oplysninger om vejenes forløb mm. gennem tiderne – især i Danmark.

Kortfremstilling i Danmark

Fremstilling af danske landkort blev fra midten af 1700-tallet varetaget af Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I første halvdel af 1800-tallet overtog militæret kortlægningen, som frem til 1920-erne lå hos to institutioner under Krigsministeriet, nemlig Den danske Gradmaaling, oprettet i 1816, som beskæftigede sig med den overordnede geodætiske opmåling, og Generalstabens topografiske Afdeling (eller GtA), oprettet i 1842, som fremstillede kort ud fra detailopmålinger i felten, med gradmålingens 1. ordens triangulationsnet som udgangspunkt.

I 1923 blev professor N.E. Nørlund direktør for Den danske Gradmaaling, og efter hans forslag om sammenlægning af de to institutioner oprettedes ved lov af 31. marts 1928 Geodætisk Institut som et civilt institut under Krigsministeriet (som i 1950 skiftede navn til Forsvarsministeriet). Instituttets opgaver præciseredes i lovens § 2: “Geodætisk Institut har til opgave at udføre geodætiske videnskabelige arbejder, udgive geodætiske publikationer, bestride landets opmåling samt udgive kort over riget. Det påhviler endvidere instituttet at forsyne hæren med fornødent kortmateriale”. 

Disse opgaver blev senere overført til Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen), som er er Danmarks infrastrukturvirksomhed for kort og geodata. Geodatastyrelsens mål er at gøre geografisk information til et dagligt redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere. Det sker blandt andet gennem samarbejder om nyttiggørelse af kort og geodata som en del af administrationsgrundlaget for den digitale forvaltning.

Geodatastyrelsen er en statsvirksomhed, som blev dannet i 1989 ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet under By- og Boligministeriet. Styrelsen blev fra 20.11.2001 en del af Miljøministeriet.

Kortforsyningen blev fra 1. januar 2016 overført til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering under Energi- Forsynings- og Klimaministeriet (nu Klima- Energi- og Forsyningsministeriet).

(Kilde: Wikipedia)

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) skiftede i juni 2022 navn til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og fik samtidig tilført nye opgaver på teleområdet. Geodatastyrelsen (GST) er styrelse under Klima- Energi- og Forsyningsministeriet. GST har bl.a. ansvar for kortlægning og geodata, herunder data om landskab og topografi.

Vejhistorikere kan især have glæde af SDFI kortviser, hvor man bl.a. kan se historiske baggrundskort og luftfotografier (ortofotos) fra forskellige år og derved få et indtryk af de forandringer af landskabet og vejnettet, der er sket gennem årene.

NB: Geodatastyrelsens side Historiske kort på nettet lukkede d. 15. september 2023 og blev erstattet af en ny løsning: historiskekort.dk.

Kort som kilde

Man kan hente mange vejhistoriske oplysninger fra kort – især hvis man studerer kort af forskellig alder over det samme område. Det gælder f.eks. oplysninger om

  • vejes forløb gennem tiderne,
  • vejes benævnelse og klassificering på forskellige tidspunkter,
  • placeringen af mile- og kilometersten langs vejene,
  • træer langs vejen (vejtræer, alléer).

“Kort som kilde” er også titlen på en bog med undertitlen “En håndbog om historiske kort og deres anvendelse”, udgivet af Dansk Historisk Fællesråd og Sammenslutningen af Lokalarkiver i 2006. Bogen indeholder bl.a. information om kortenes referencesystemer, kortbladsinddelinger og kortsignaturer. Den vurderer kortenes værdi som kildemateriale, gennemgår 25 udvalgte historiske kortværker og fortæller, hvor kortene kan findes. Den har desuden en kort omtale af anvendelse af flyfotos og indeholder en omfattende litteraturliste. Læs en mere udførlig omtale af bogen på siden www.historie-online.dk. Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes bibliotek.