Hængefærger

En hængefærge er en platform, der er ophængt i kabler eller stænger under en højtliggende brodrager. Den fører trafikken fra den ene bred af en flod eller kanal til den anden.

Fordelene ved en hængefærge er, at

  • den kan fungere, selv om vandløbet er tilfrosset,
  • den er mindre energikrævende end en færge,
  • den er billigere at bygge end en bro med samme frihøjde aht. skibstrafikken.

Til gengæld kan den være følsom over for vindpåvirkninger og har mindre kapacitet end en bro.

Der har i alt eksisteret omkring 20 hængefærger i hele verden.

Puente de Vizcaya

Den ældste eksisterende hængefærge er Puente de Vizcaya ved Bilbao i Spanien. Den blev taget i brug i 1893. Den blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 2006. Læs mere her.

På tysk Wikipedia findes denne Liste der Schwebefähren med en oversigt over de fleste af dem. Listen omfatter både hængefærger, som stadig er i drift, hængefærger, som er taget ud af drift eller ombygget, og hængefærger, som ikke længere eksisterer.

Rendsburg Schwebefähre
Pont Transbordeur, Rochefort-sur-Mer
Transporter Middlesbrough

Læs mere om hængefærger og se billeder af dem på Wikipedia:

Som et kuriosum kan nævnes, at man på et tidspunkt overvejede at bygge Lillebæltsbroen som en jernbanebro med en hængefærge til biler. Læs mere herom på Middelfart Museums side om Lillebæltsbroerne.