Saltruter
I gamle dage brugte man i vid udstrækning salt til at konservere fødevarer (kød, fisk), så de kunne holde sig længere. Derfor var salt en vigtig handelsvare, som ofte blev transporteret over lange afstande – fra steder, hvor man udvandt salt, til steder, hvor der var efterspørgsel efter salt. Derfor er en række handelsruter også blevet kaldt saltruter eller saltveje – nogle af dem har dog først fået navnet mange år efter at salttransporten er ophørt.
Links til artikler om saltruter:
På tysk Wikipedia er der en artikel om saltruter i Europa (især Tyskland og Østrig) Salzstraße. En af de mere kendte er die Alte Salzstraße mellem Lüneburg og Lübeck.
På fransk Wikipedia er der en artikel om salthandel og saltruter i Europa, Asien og Afrika: Route de Sel.
I det gamle Rom udvandt man salt fra bassiner ved bl.a. Campus Salinarum nær Tiberens udmunding i havet. Saltet blev transporteret til Rom og derfra videre mod Adriaterhavet ad Via Salaria mod Castrum Truentinum ved Adriaterhavet.
Silkevejen
Silkevejen er et netværk af ældgamle handelsruter gennem Asien mellem Kina og Middelhavsområdet. Bl.a. romerne efterspurgte silke fra Kina, men der blev transporteret mange andre varer på ruterne. De er bl.a. kendt fra skildringerne af Marco Polos rejser i slutningen af 1200-tallet, men betegnelse “Silkevejen” blev først almindeligt benyttet fra sidste halvdel af 1800-tallet.
Links til artikler om Silkevejen:
Silkevejen (i dansk Wikipedia – men den tyske og engelske version er mere udførlig).
The Silk Road Foundation udgiver et årsskrift The Silk Road med mange artikler om arkæologi, historie og kulturhistorie langs Silkevejen.
Tevejen
Tevejen er et net af handelsruter, som forbinder de kinesiske provinser Yunnan og Sichuan med Indien og Tibet. Som navnet siger, var te en vigtig handelsvare, men der blev også transporteret salt og andre varer på ruten.
Links til artikler om Tevejen:
Tee-Pferde-Strasse (i tysk Wikipedia).
The Ancient Tea and Horse Caravan Road (The silk Road Foundation Newsletter).