Romerveje
“Alle veje fører til Rom” lyder en gammel vending. Man kunne også sige, at “alle veje udgår fra Rom”, for i Roms storhedstid omkring år 100 e.Kr. omfattede Romerriget det meste af Europa og Middelhavsområdet med et samlet vejnet på mere end 400.000 km, hvoraf de ca. 80.000 km var brolagte, og udgangspunktet for alle romerveje siges at have været Miliarium Aureum – en 0-milesten i centrum af Rom. Det var nødvendigt for romerne at råde over et godt vejnet for at kunne flytte tropper hurtigt og sikkert inden for rigets grænser for at forsvare det mod både oprørske folkeslag og ydre fjender. Vejene var hærveje – men de var samtidig vigtige kommunikationslinjer og handelsveje. En del af romervejene eksisterer og benyttes stadig – og mange nyere veje følger romervejenes linjeføring. Romerne var dygtige ingeniører og organisatorer. Det er derfor ikke tilfældigt, at det allerførste nummer af selskabets medlemsblad VEJHISTORIE (nr. 1/2000) bragte en artikel om romersk ingeniørkunst af Tønnes Bekker-Nielsen. Litteraturen om romervejene er næsten uudtømmelig. Her er et udvalg af bøger og artikler samt links til websteder med oversigter over romerveje, deres forløb og afmærkning mv. samt billeder og beskrivelse af de enkelte veje. Under flere af de anførte links er der henvisninger til yderligere litteratur.
Bøger og artikler
Tønnes Bekker-Nielsen, lektor, lic.phil., dr.phil., Institut for Historie, Syddansk Universitet, har romersk historie og romersk teknologi, navnlig romersk vej- og brobygning, som sit forskningsfelt og undervisningsområde. Hans forfatterskab om romerveje omfatter bl.a.
- Romerveje i Europa (Forlaget Antikva, 1985)
- Romerveje (i DVT, årg. 66, nr. 9 (1989), s. 212-14) (sammenfatning af foredrag i DVS).
- Romersk ingeniørkunst (i VEJHISTORIE nr. 1/2000).
Læs mere om Tønnes Bekker-Nielsen, hans forskning og publikationer her: Tønnes Bekker-Nielsen.
Links
Romervej (fra dansk Wikipedia – men se i stedet den engelske, tyske eller franske version)
Roman Roads (fra engelsk Wikipedia)
Römerstraße (fra tysk Wikipedia)
Voie romaine (fra fransk Wikipedia)
Liste des voies romaines (fra fransk Wikipedia) (oversigt over romerveje i Europa, Nordafrika og det nære østen).