Veje i Danmark

image_print

Denne side handler om historiske veje i Danmark. Det er tilstræbt at anføre vejene i kronologisk orden. For nogle veje/hulveje/hjulspor kan dateringen dog være behæftet med usikkerhed, og på én og samme lokalitet kan der optræde spor af veje fra flere forskellige perioder.

For hver enkelt vej/vejstykke er der en kort beskrivelse og links til mere detaljerede beskrivelser og/eller litteratur samt – i muligt omfang – billeder, der ikke er beskyttet af ophavsret. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

For perioden efter 1760 er anvendt samme tidsmæssige opdeling som i Steffen Elmer Jørgensens bog “Fra chaussé til motorvej”.

Siden vil løbende blive udbygget.

Oversigter

Fund og fortidsminder

Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder er et nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser.  Brug en af søgefunktionerne, f.eks. SØGNING. Søg efter vejhistoriske lokaliteter under hovedgruppen Transport. Afgræns søgningen ved at vælge undergruppe (f.eks. hjulspor, hulvej, plankevej, risvej, vadested, vej m.fl.).  NB: Siden virker bedst i browseren Mozilla Firefox.

Oldtiden

Hærvejen/Oksevejen

Hærvejen er en gammel hovedfærdselsåre med flere parallelle spor, som følger vandskellet gennem Jylland. De tidligste spor er muligvis ca. 4000 år gamle, men først fra middelalderen findes der skriftlige kilder om vejen. Navnet Oksevejen stammer fra den store transport af okser (stude) fra Danmark til Tyskland fra 1400-tallet. I nyere tid anvendes betegnelsen Hærvejen fortrinsvis om strækningen fra Viborg til Rendsborg. Hærvejens officielle hjemmeside: https://www.haervej.dk/ er primært en turistportal, som indeholder rutebeskrivelser og beskrivelser af seværdigheder langs vejen, men også historiske oplysninger om Hærvejen.

Læs mere om Hærvejen i Den store danske encyklopædi og på Wikipedia.

Se de historiske broer på Hærvejen her.

Arne Rosenkvist har skrevet korte artikler om Hærvejen og dens broer i Det vejhistoriske hjørne.

Litteratur om Hærvejen: Hugo Matthiesen, Hærvejen. En tusindaarig Vej fra Viborg til Danevirke, Gyldendal, København 1989.

Mads Lidegaard har skrevet flere bøger og artikler om Hærvejen og dens historie.

Tibirkevejen

TisvildevejenOldtidsvejen ved Tibirke i Nordsjælland krydser mosedraget Ellemosen – Holløse Bredning på det smalleste sted umiddelbart SØ for Tisvilde By. Vejene blev opdaget i 1943, da man gravede tørv i mosen. Man fandt en stenlagt vej, ca. 150 m lang og 3 m bred samt en række trædesten. Vejen er dateret til førromersk jernalder, ca. 500-100 f.Kr. Under og ved siden af stenvejen fandt man resterne af en endnu ældre træbro, som senere er blevet dateret til stenalderen, ca. 2800 f. Kr. Det er således Danmarks ældste kendte vejanlæg. Der er flere foldere og lokale guides, som beskriver vejene og landskabet omkring dem. Se f.eks. hjemmesiden Tisvilde og Tisvildeleje og Naturstyrelsens foldere om Ellemosestien og Tisvilde Hegn. Vejene og deres mulige historiske betydning er beskrevet af Ejnar Dyggve i “Hvorhen førte oldtidsvejen i Tibirke” (artikel i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1955). Oldtidsvejene blev fredet i 1949. Læs mere om fredningen på fredninger.dk.

Broskovvejen

Broskovvejen

Broskovvejen er en stenvej fra jernalderen. Den er næsten 70 m lang og 3,5 m bred og fører over et vådområde ved Hulebækken nær Præstø Fjord. Vejen blev opdaget i 1949 i forbindelse med et dræningsarbejde. Læs om Broskovvejen i Fund og fortidsminder og Danske fortidsminder. Vejen blev fredet i 1956. Læs mere om fredningen her: http://www.fredninger.dk/fredning/broskov-oldtidsvej/.

Borremosevejen

BorremosevejenMidt i Vesthimmerland tæt på Aars ligger det store moseområde, Borremosen. På en naturlig banke i mosen opførte jernalderbønderne for 2300 år siden en landsby. Landsbyen blev befæstet med vold og voldgrav, og en stenbrolagt vej førte fra det tørre land ud til fæstningen. Borremosefæstningen blev genopdaget i 1920’erne og fredet i 1937. Man kan besøge stedet i dag og gå ad den samme brolagte vej ud til husene bag volden. Læs mere på www.vesthimmerlandsmuseum.dk og på Slots- og Kulturstyrelsens side om Borremose – befæstet landsby. Der er yderligere beskrivelse og billeder af Borremosevejen på Kulturmiljø – Borremose. En del af vejen er blevet renoveret i 2013. Læs om og se billeder fra renoveringen på Nordjyllands Historiske Museums side www.nordmus.dk.

Oldtidsvejene ved Risby

I 1973 blev der udgravet en velbevaret stenbrolagt vej ved Risby i Sydsjælland, ca. 8 km vest for Præstø. Vejen blev dateret til vikingetiden, omkring år 1000. Yderligere undersøgelser de følgende år viste, at der på dette sted har været overgang over Risby Å i ca. 5.500 år. Der blev afdækket flere vejspor – både stenveje, risveje og grenveje. Der blev desuden fundet rester af mindst tre forskellige køretøjer samt en stenslæde, som formentlig har været anvendt ved bygning af vejen. Læs om oldtidsvejene ved Risby i Fund og fortidsminder og i Danske fortidsminder.

Oldtidsveje ved Kastbjerg Å

Museum Østjylland har i 2015 foretaget indledende arkæologisk udgravning af rester af en gruppe af sten- og trælagte oldtidsveje og vadesteder i Enslev Mose mellem Randers og Hadsund. Ud fra en foreløbig vurdering er vejene anlagt fra midten af jernalderen og frem (200-500 e. Kr.). Se mere i Kulturhistorisk Rapport MOE 00553 fra Museum Østjylland.

Oldtidsstier.dk

Oldtidsstier er et system af cykel- og vandreruter mellem eller langs med oldtidens vejstrøg langs vandskellet i Nordsjælland. Hver turbeskrivelse indeholder oplysninger om kulturlandskabet langs ruten, herunder gamle hulveje, broer og vadesteder. Se mere på hjemmesiden www.oldtidsstier.dk. Siden indeholder desuden artikler om oldtidsveje, litteraturliste samt links til kommuner, museer og historiske foreninger i lokalområdet.

Vikingetiden

Ravning Enge

I forlængelse af Ravning-broen blev der fundet et system af hulveje Læs mere herom på Slots- og Kulturstyrelsens side: Ravning Enge – Bro og hulvej samt på siden HISTORISKE BROER – Broer i Danmark.

Sjellebro

Ved Sjellebro på Djursland fandt man i 1951 den såkaldte maskesten. Ved udgravninger på stedet fandt man desuden rester af flere vejanlæg over hinanden – planke- og stenveje. Vejene har ført til et overgangssted over Alling Å. De er blevet dateret til vikingetiden, mellem 750 og 1066 e.Kr. Læs mere om fundene ved Sjellebro på Fund og fortidsminder, Danske fortidsminder, og på Slots- og Kulturstyrelsens side Sjellebro – billedsten og vej. Se også billeder af maskestenen og den blotlagte plankevej på denne side fra Lime Egnsarkiv. NB: Fortidsmindeguiden Danske Fortidsminder er under omlægning til en ny platform. Premiere ca. februar 2021.

Middelalderen

Holbo Herreds Vej

På landevejen mellem Helsinge og Mårum ved Møllebækgård, blev der i 1957 under vejarbejde fundet rester af en brolagt vej. Muligvis er vejen en del af den middelalderlige herredsvej fra Halsnæs over Helsinge og Esrum Kloster til Kronborg. Vejstykket er fredet. Se beskrivelse i “Fund og fortidsminder“.

Kalø vejdæmning

kaloe-vejdaemningVejdæmningen til Kalø slotsruin er den eneste adgangsvej over land til borgen. I dag er vejen den bedst bevarede og længste middelaldervej i Danmark. Læs mere om Kalø Slot og vejdæmningen på Wikipedia, fortidsmindeguide.dk og kulturarv.dk. Dæmningen blev restaureret i 2012-13. Læs Kulturstyrelsens istandsættelsesrapport.

Renæssancen og tiden indtil 1760

Perioden 1761-1867

Kongevejene

Kongevejene (fra dansk Wikipedia).

Krebshusalléen

Krebshusalléen. Foto: Per Winther

Krebshusalléen og Slaglille Runding øst for Sorø var oprindelig en del af hovedlandevejen (chausséen) fra Roskilde til Korsør, som blev anlagt i 1780’erne. Hovedvej 1 blev udvidet og forlagt i 1950-51, men en stump af den oprindelige hovedvej blev bevaret. Den blev fredet i 1965. På rastepladsen i alléen er der opstillet en informationstavle og en stander med brochurer. Krebshusalléen er omtalt i artiklen om plantning af vejtræer i VEJHISTORIE nr. 28/2016. Der er desuden en udmærket beskrivelse af alléen og dens historie med kort og billeder på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside Krebshusalléen, Krebshusrundingen og Krebshuset.

Perioden 1868-1910

Perioden 1910-1945

Strandvejen Allinge – Rø og Gudhjem – Svaneke

Bornholms Amts damptromle. Årstal ukendt.
Foto fra www.bornholmerneshistorie.dk

Vejen åbnede 3. juni 1938. På siden Bornholmernes historie – Vejnettet kan man læse om anlægget af vejen og se gamle billeder fra arbejdet. Bornholmernes historie omfatter også en side om Biler, der fortæller lidt om bilens historie på Bornholm.

Nyere veje og motorveje