Veje i Tyskland

Slesvig-Holsten

Chausséerne

De tidligere danske hertugdømmer rummer også megen dansk vejhistorie.

Hovedlandevejene i hertugdømmerne blev fra 1832 udbygget til chausséer (også kaldet Kunststrassen) og forsynet med hel- og halvmilesten. Langs vejene blev der desuden opført et antal chaussé-huse, hvor de vejfarende måtte betale vejpenge.

En af de bedst kendte og bedst bevarede chausséer var (og er) Kiel – Altona chausséen. Læs mere om vejen og dens historie her: Kiel – Altonaer Chaussee. Klik også på undersiderne.

Schleswig-Holsteinischer Heimatbund har udarbejdet denne side om chausséen og dens historie: Chaussee Altona – Kiel.

En fin og rigt illustreret beskrivelse af chausséen og dens historie findes i “Die Chaussee Altona – Kiel” af Burkhard von Hennigs og Heinrich Kautzky, udgivet af Landesamt für Denkmalpflege, Schleswig-Holstein (2015).

VEJHISTORIE nr. 31/2018 indeholder artikler om chausseen og en af dens historiske broer.

 

Det øvrige Tyskland

Romerveje i Tyskland

På tysk Wikipedia findes en side med en liste over romerveje i Europa, Lilleasien og den nære orient. For hver vej er der et link til en separat side om den pågældende vej med beskrivelse, historie, kort, billeder og yderligere links og litteratur.

Altwege in Deutschland er en privat hjemmeside, der handler om keltiske veje og romerveje samt middelalderlige veje og handelsruter gennem Tyskland.

Römerstrassen zwischen Mosel und Rhein er en beskrivelse af 16 ruter og seværdige fund langs romervejene i Rheinland-Pfalz med kortskitser, mange illustrationer og litteraturliste.

Alte Salzstraße

Alte Salzstraße (den gamle saltvej) mellem Lübeck og Lüneburg var i gamle dage en del af en af de vigtigste nord-sydgående vejforbindelser gennem Tyskland. I dag er vejen turistvej og cykelrute.

Motorveje i Tyskland

Den første længere offentlige motorvejsstrækning i verden blev åbnet i Italien i 1924. Den gik fra Milano til Varese. Men allerede i 1921 var den første tyske vej alene for motorkøretøjer åbnet sydvest for Berlin. Det var dog ikke en offentlig vej, men en test- og væddeløbsbane (AVUS – Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße).

I 1920’erne og 1930’erne blev der igangsat omfattende anlæg af motorveje – Reichsautobahnen – og fra 1935 til 1943 voksede det tyske motorvejsnet fra ca. 100 km til en samlet længde af ca. 3.900 km.

På grund af 2. verdenskrig blev et antal af de planlagte og/eller påbegyndte Reichsautobahn-arbejder aldrig fuldført. De pågældende strækninger henligger nu som “glemte motorveje”. Læs om dem her: Strecke 24, Strecke 46, Strecke 77, Strecke 85, Reichsautobahn Wien–Breslau og Reichsautobahn Berlin-Königsberg.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig fortsatte udbygningen af de tyske motorveje (Deutsche Autobahnen). Ved udgangen af 2016 var den samlede længde knap 13.000 km.

Se mere om de tyske motorveje og deres historie på de markerede links. Her er også yderligere links og litteraturhenvisninger.

Arbeitsgemeinschaft Autobahngeschichte (AGAB) er en tysk forening, som indsamler og registrerer historiske oplysninger om de tyske motorveje. Foreningen udgiver AGAB-Infos, som er foldere med udvalgte motorvejsstrækningers historie.