Mil og kilometer
Milesystemet
Dengang man rejste til fods, til hest eller til vogns var det ofte tilstrækkeligt at angive en vejlængde med den tid, rejsen tog, f. eks. “en dagsrejse”.
Nogle af de tidligste målangivelser havde menneskets dimensioner som udgangspunkt, f.eks. fod, favn og skridt. Disse mål kan i sagens natur variere fra person til person.
Da man fik egentlige måleenheder for længde blev der mulighed for at angive vejlængder med større præcision og for at opsætte afstandsmærker langs vejene.
Ordet “mil” har sin oprindelse i det latinske “mille passus” (= 1000 dobbeltskridt). En romersk hær tilbagelagde en distance på ca. 1,5 km med 1000 dobbeltskridt.
En mil kan imidlertid have forskellig længde fra land til land.
I England er en mile stadig ca. 1,5 km (1609 m), men længden af en mil kunne variere fra ca. 1 km til over 11 km.
I mange engelsktalende lande anvendes stadig mile ved angivelse af vejafstande.
I Sverige og Norge anvendes endnu i dag betegnelsen mil for en strækning på 10 km.
Dansk mil
Først under dronning Margrethe I optræder mil som en officiel afstandsangivelse i Danmark. I en forordning fra 1396 befalede hun sine fogeder, at de skulle lade opføre en kro for hver 4. mil af hensyn til de vejfarende. Det må formodes, at 4 mil svarer til en normal dagsrejse med datidens transportmidler.
Ved Forordningen om mål og vægt af 1. maj 1683 blev en dansk mil fastsat til 4.000 favne à 3 alen à 2 fod, svarende til 4 geografiske bueminutter eller ca. 7,5 km (helt præcist: 7.532,48 m). Ophavsmanden til forordningen var den berømte astronom, ingeniør – og politidirektør i København – Ole Rømer (1640-1710).
Opmåling af de danske veje
Milevogn
Ole Rømer iværksatte desuden – på kong Christian V’s bud – en opmåling af de større danske veje i perioden 1691-97. Ole Rømers kort kan ses online i Det Kongelige Biblioteks kortsamling: Alle store Veÿes Maaling oc Afdeeling.
Opmålingen skete ved hjælp af de såkaldte milevogne. I Danmarks Vej- og Bromuseums samlinger fandtes en kopi af en sådan milevogn. Efter museets lukning blev vognen overdraget til Danmarks Tekniske Museum. En anden milevogn (hodometer) fra 1700-tallet findes på Tøjhusmuseet.
Opmålingerne med milevogne var ikke særlig nøjagtige. Der blev derfor foretaget en fornyet opmåling af hovedvejene i forbindelse de store vejanlæg, som påbegyndtes af Marmillod i 1764.
Udgangspunkterne for målingerne var et centralt punkt i en by, f.eks. torvet, rådhuset, hovedkirken eller lignende. I København måltes dog fra de fire fæstningsporte, Østerport, Nørreport, Vesterport og Amagerport.
Milesystemet var i brug i Danmark indtil 1907, hvor det blev afløst af kilometersystemet.
Kilometer
Metersystemet blev først indført i Frankrig under den franske revolution. En meter blev defineret som en timilliontedel af afstanden mellem en af Jordens poler og Ækvator målt langs Paris-meridianen.
Ordet “meter” stammer fra det græske “métron”, som kan være betegnelsen for både et mål (måleresultat), et måleinstrument og en længde.
Metersystemet blev udbredt til det meste af Europa i løbet af 1800-årene. Danmark var et af de sidste europæiske lande, som indførte det. Det skete ved lov af 4. maj 1907. Loven trådte i kraft 1. juli 1912.
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten var efter krigen i 1864 blevet indlemmet i Kongeriget Preussen og det Nordtyske Forbund. Her blev metersystemet indført ved lov i 1868 med ikrafttræden 1. januar 1872.
Læs også “Historien om meteren og nøjagtig måling” i “Nyt fra Teknologihistorie DTU“, nr. 1, maj 2017.
Ny opmåling af de danske landeveje
Som følge af overgangen til metersystemet blev der foretaget en ny opmåling af de danske landeveje, som skulle danne grundlag for opstilling af de nye kilometersten langs vejene. Opmålingen fandt sted i perioden 1908-11 og blev udført af amtsvejinspektørerne.
Nulpunkterne skulle afmærkes med en særlig 0-kilometersten.
Litteratur
Nørlund, N. E.: De gamle danske længdeenheder. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (1944).
Nørlund, N. E.: Opmålingen af Danmarks Veje. I Geografisk Tidsskrift bind 52 (1952), s. 232-46.
Pade, Erling: Milevognen og andre ældre opmålingssystemer, En kulturhistorisk skitse (1976).
Schovsbo, Per Ole: Ole Rømer – og de store vejes opmåling 1691-98. I “Meddelelser fra Ole Rømers venner” nr. 1/2005 (s. 37-46).
Links
Dansk Wikipedia: Mil
Engelsk Wikipedia: Mile , Metre , Surveyor’s wheel
