Ole Rømers milesten
Under kong Christian V (1670-99) foretog Ole Rømer en opmåling af de store danske veje i perioden 1691-98. Ole Rømers kort kan ses online i Det Kongelige Biblioteks kortsamling: Alle store Veÿes Maaling oc Afdeeling. På grundlag af opmålingen skulle vejene forsynes med afstandsmærker – de første egentlige milesten. For hver hele mil skulle opstilles en milesten med kongekrone og de kongelige initialer samt et miletal. For hver kvarte mil (en fjerdingvej) skulle opstilles mindre sten med ét, to eller tre huller svarende til antallet af kvarte mil fra den sidste helmilesten. Alle sten skulle opsættes på en lille høj (milepælshøj). Opstillingen skete dog ikke lige hurtigt i alle dele af landet. De første milesten af Ole Rømer-typen blev opstillet på Sjælland, men nogle af de vestjyske landeveje fik først milesten af denne type så sent som i 1780’erne.
Udover de nævnte typer findes der også i nogle dele af landet 100-favnesten, også kaldet mærkesten eller nummersten. De blev opstillet mellem helmilestenene. 1 mil er 4000 favne, så det bliver 39 100-favnesten pr. mil og dermed en sten for hver ca. 188 m.
Nye milesten
Ved forordning af 13. december 1793 om Vejvæsenet i Danmark blev det fastslået, at der burde opstilles milesten på både hovedlandevejene og de mindre landeveje. Der blev hugget nye milesten af norsk marmor – hvis det blev for kostbart, kunne man dog anvende lokale kampesten i stedet. Milestenenes størrelse og udseende kom derved til at variere meget fra landsdel til landsdel.
Milesystemet anvendtes indtil 1907, hvor det blev afløst af metersystemet. Der var en overgangsperiode indtil 1912. Vejlængder skulle herefter måles i kilometer, og milestenene blev derved forældede. Nogle af dem blev genanvendt og omhugget til kilometersten. Andre blev bortgivet til private ejendomsbesiddere. Mange er forsvundet – måske slået til skærver eller smidt på lossepladsen. Nogle er senere genopdaget og kommet til ære og værdighed.
Alle milepæle, milesten og lignende er i dag beskyttet iht. Museumsloven.
Ejvind Draiby
Den første samlede redegørelse om milepæle blev udarbejdet af arkitekt Ejvind Draiby (1910-61). I ca. 30 år indsamlede han oplysninger om gamle milepæle i samarbejde med Nationalmuseet og de daværende amter. I 1959 havde han et manuskript til bogen “Gamle danske milepæle” klar til trykning, men han nåede ikke at få den udgivet. Først i 1990 lod Skov- og Naturstyrelsen bogen udgive. Den blev trykt i to oplag i tilsammen ca. 950 eksemplarer og kan undertiden findes i antikvariater. Den kan læses og downloades her: Gamle danske milepæle.
Milestensgruppen
Selskabets milestensgruppe blev nedsat i 2006. Dens opgave er – på grundlag af Ejvind Draibys bog – at foretage en revideret og ajourført registrering af danske mile– og kilometersten. Folderen Vi arbejder på at bevare milesten fortæller mere om Milestensgruppen og dens arbejde.
Milestensgruppens oplysninger om danske milesten er registreret i databasen “Sten langs vore veje” (SLVV). Databasen er forberedt til udvidelse med andre grupper af sten. Den er først oprettet i en PC-version, men er under konvertering til en web-version, som man kan søge i fra selskabets hjemmeside. Se mere herom på siden Databasen Sten Langs vore Veje.
Oplysningerne fra databasen er fra 2014 overført til Slots- og Kulturstyrelsen og indgår i styrelsens database Fund og fortidsminder.
Milestensgruppen har – i samarbejde med kommuner, lokale museer og private lodsejere – medvirket til, at flere af de gamle milesten er blevet restaureret og genopstillet på deres oprindelige plads og derved igen er kommet til ære og værdighed langs vore veje. Læs mere herom på siden Historier om milesten.
Dansk Vejhistorisk Selskab har endvidere i 2013 udgivet hæftet Pleje af historiske vejsten – bidrag til en vejledning med anvisninger på, hvorledes milesten og andre historiske sten kan vedligeholdes.