Historier om milesten
Mange af vore gamle milesten har haft en omskiftelig tilværelse.
Nogle af de mest markante har fået lov til at blive stående på deres oprindelige pladser ved overgangen fra mile- til kilometersystemet.
Andre er blevet omhugget og genanvendt som kilometersten. Endnu andre er flyttet i forbindelse med vejomlægninger eller vejudvidelser.
Nogle er helt forsvundet – andre har været forsvundet i en periode, men er dukket op igen på uventede steder – som regel i dårlig stand.
Selskabets milestensgruppe har medvirket ved restaurering og genopstilling af flere af de gamle milesten langs Danmarks veje. Det er sket i samarbejde med Kulturstyrelsen og kommunerne, lokale museer og lokalhistoriske foreninger samt private lodsejere.
Derved har Milestensgruppen fået indblik i den særlige historie, der knytter sig til mange af stenene.
Ved at klikke på linket i højre kolonne i oversigten herunder kan du læse nogle af historierne. Flere af dem har tidligere været offentliggjort på det nu nedlagte Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside under overskriften “Historier om milesten”.
Oversigten er endnu ikke komplet – den vil løbende blive suppleret.
År | Sted | Projekt | Læs mere her |
---|---|---|---|
2015-16 | Hillerød og Slangerup | Milestenene ved Trollesminde | Milestenene ved Trollesminde |
2015 | Roskilde, Lejre og Høje Taastrup | Restaurering og genopstilling af 3 milesten på Roskildeegnen | Restaurering af 3 marmormilesten fra Roskilde Roskilde Museum: Tre milesten og deres historie |
2014-16 | Århus - Silkeborg - Odense | Arvestykker kommer til ære og værdighed | Arvestykker |
2011 | Roskilde - Osted | Milestenene i Osted | Milestenene i Osted |
2010 | Helsingør | Restaurering og genopstilling af 5½ milesten på Kongevejen | Marmormilestenen på Kongevejen |
2009-10 | Assens | 7-milestenen fra Smedebjerg i Hesbjerg Skov | 7-milesten fra Hesbjerg |
2010 | Nordsjælland | Milesten på afveje i Frederiksborg Amt | Milesten på afveje |
2007-09 | Lønstrup - Nordsjælland - Assens | Milevidt omkring - Milestenene i Lønstrup | Milevidt omkring |