7 milestenen fra Smedebjerg i Hesbjerg Skov

 

 

Klar til afsløringen i Grønnemose. Foto: Viggo Launbjerg

Tirsdag d. 26. januar 2010 var der feststemning i Grønnemose midtvejs mellem Odense og Middelfart på den gamle hovedlandevej over Fyn. Assens Kommunes miljø- og teknikudvalg havde inviteret til afsløring af den nyrestaurerede 7 milesten (7 mil fra Nyborg) på det sted, hvor den oprindeligt havde stået efter at have været “på ferie” på Smedebjerg i Hesbjerg skov – en rimelig lang ferie på omkring 100 år.

Hvordan hænger det egentlig sammen?

 

Beslutning om bygning af hovedlandevejen

Den fynske hovedlandevej Nyborg – Odense – Middelfart blev bygget 1794 – 1820. Når det tog så lang tid, skyldtes det bl.a. krigen mod England 1807-14 og statsbankerotten 1813.

Beslutningen om en hovedlandevej over Fyn nævntes første gang i et reskript af 3. november 1778, men her fra Nyborg til Assens, idet forbindelsen til Hertugdømmerne spillede en væsentlig rolle.

Opmålingsarbejdet i forbindelse med den nye hovedlandevej blev gennemført i 1785-86 fra Nyborg til Vissenbjerg og herfra 2 alternative linier mod hhv. Assens og Middelfart. Fastlæggelsen af linieføringen efter det franske princip med lange lige vejstrækninger gav mange lokale problemer med gennemskæring af landbrugsarealer kort tid efter, at udskiftningen havde fundet sted. En skarp kritik heraf fremkom bl.a. i et tidsskrift med det forunderlige navn ”Almeennyttige Samlinger til Hiertets Forbedring, Kundskabernes Udbredelse og stundom til Moerskab” udgivet i Odense.

En lidt barsk gennemskæring af godset Juelsbergs jorder øst for Odense skyldtes, at en af de rette linier var trukket helt op til Ullerslev. Grunden hertil var dog af en helt anden karakter, idet Ullerslev Kro var kendt for sin smukke værtinde, som nok var en omvej værd!

Vejlinien til Middelfart og anlæg af vejen blev vedtaget med en resolution af 19. februar 1794, året efter at den vigtigste vejlov gennem tiderne: ”Forordning om Vej-Væsenet i Danmark af 13. december 1793” var blevet vedtaget.

Først i 1798 blev det besluttet, at der skulle anlægges en yderligere hovedlandevej fra Nyborg til Fåborg og Bøjden som den vigtige forbindelse til Sønderjylland og Hertugdømmerne. Denne hovedlandevej var færdigbygget i 1831.

 

Milestenene på hovedlandevejen

De første hovedlandeveje i landet blev udført på Sjælland og forsynet med obeliskformede hel- og halvmilesten af marmor. Desværre forvitrede marmoret i løbet af få årtier, så i perioden 1820-42 gennemførtes en række forsøg med andre materialer – granit, bornholmsk sandsten, faxekalk, støbejern mm. Samtidig blev forskellige udformninger afprøvet og vurderet, inden man i 1842 vedtog, at keglestubbe på kvadratisk sokkel og af granit med påskrift indhugget skulle være hovedlandevejsstandard fremover.

Milestenene på hovedlandevejen over Fyn blev derfor først opstillet under Chr. VIII (1839-48).

De overordnede myndigheder i København forlangte milestenene udført af bornholmsk granit, hvilket man protesterede over på Fyn, idet man fremførte, at der var så meget ”fynsk granit” i form af vandreblokke, at man var selvforsynende. Dette synspunkt vandt, og milestenene på begge hovedlandevejene er derfor udført af det smukke lokale materiale. På hovedlandevejen Nyborg – Bøjden blev milestenene først opstillet under Frederik VII (1848-63).

 

Metersystemet indføres i 1907

Da metersystemet blev indført i 1907, startede en diskussion om, hvad man skulle gøre med de gamle milesten. Det var brygger, dr.phil. Carl Jacobsen, Carlsberg, der i 1911 foreslog, at milestenene skulle anvendes som kilometersten, vendt med bagsiden mod vejen og med den nye afstandsangivelse indhugget her. Forslaget blev kun brugt få steder, bl.a. på hovedvej 1 over Fyn.

7 milestenen på Smedebjerg. Foto: Viggo Launbjerg

Vest for Odense blev 5, 6, 8 og 9 milestenene brugt som 10, 20, 30 og 40 km sten, og øst for Odense  blev 1 og 3 milestenene brugt som 10 km sten fra hhv. Nyborg og Odense, der lå i hver sit amt.

De resterende milesten blev solgt eller overdraget til godser og slotte. Af de tre tiloversblevne helmilesten kom 2 milestenen til Brahesborg og 7 milestenen til Smedebjerg i Hesbjerg Skov, der dengang hørte under godset Hesbjerg. 4 milestenen ved vi ikke noget om.

Halvmilestenene vest for Odense er i dag på Brahesborg, og to af dem øst for Odense er på Egeskov (sammen med en del af milestenene fra den anden hovedlandevejsforbindelse Nyborg – Bøjden). To halvmilesten ved vi intet om.

I 1986-88 lod Fyns Amt alle sine milesten restaurere på fornemste vis med bladguld på kroner og kongelige initialer, og samtidig blev milestenene på hovedvej 1 vendt og flyttet tilbage på deres oprindelige pladser.

 

Tilbage til 7 milestenen

Milestensgruppen fandt en kort omtale af 7 milestenen i ”Dansk Vejtidsskrift”, januar 2006, skrevet af en medarbejder i Fyns Amt. Vedkommende blev kontaktet i begyndelsen af 2009, og herefter lykkedes det at finde frem til lokaliteten Smedebjerg i Hesbjerg skov, som blev frasolgt godset i 1924.

Milestensgruppen kontaktede skovejeren og fortalte, hvad vi vidste om stenens historie, og foreslog, at stenen på et tidspunkt blev flyttet tilbage på sin oprindelige plads.

Kontakt mellem tidligere kolleger i Fyns Amt førte til, at Assens Kommune tilbød at hente milestenen, lade den istandsætte og genplacere den i Grønnemose på den gamle hovedlandevej.

Ved stor velvilje og imødekommenhed fra Hesbjerg Skov A/S er 7 milestenen for få måneder siden overdraget til Assens Kommune, som har ladet stenens restaurere hos Sandau Stenhuggeri Aps i Svendborg, som i 1986-88 restaurerede de øvrige milesten i Fyns amt på fornemste vis.

 

Flyttedag. Foto: Viggo Launbjerg

Klar til køretur. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klar til bladguld hos Sandau Stenhuggeri Aps. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

Repræsentanter for Hesbjerg Skov A/S ved det flotte resultat. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

Så hermed har 7 milestenen genfundet sin plads i rækken af ”søskende” mellem Odense og Middelfart efter en ca. 100 år lang ferie på Smedebjerg. Her var udsigten bedre, men stenen har aldrig set smukkere ud end nu, og mange flere får nu glæde af at se den!

 

 

 

 

 

 

 

14.02.2010 – Viggo Launbjerg, medlem af Milestensgruppen

Historien har tidligere været offentliggjort på det nu nedlagte Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside.

Den artikel i Dansk vejtidsskrift, der henvises til i teksten, har overskriften “En “ny” MILESTEN”. Læs den i Det vejhistoriske hjørne.