Marmormilestenen på Kongevejen

 

Ombygning af Kongevejen

Mandag d. 20. december 2010 var en festdag i Helsingør. Kongevejen (rute 6) i byområdet var gennem 3 år blevet udbygget og fornyet, og denne udbygning ville Vejdirektoratet og Helsingør Kommune fejre ved en sammenkomst med taler, gløgg og grillpølser.

Samtidig med indvielsen var der afsløring af en nyrestaureret milesten, og det er den, historien her først og fremmest handler om.

Et af de større delprojekter var en ny stitunnel under Kongevejen ca. 100 m vest for Rørtangvej.

Lige vest herfor stod der for et år siden en gammel milesten omgivet af en gammel vildtvoksende tjørnehæk. Begge dele trængte i høj grad til en kærlig hånd, og denne kærlige hånd er kommet i form af Vejdirektoratet, som er vejbestyrelse for Kongevejen og dermed også ”ejer” af milestenen.

 

Milestenen ca. 1930. Foto: Ejvind Draiby

Milestenen før renoveringen. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Restaurering af milestenen

Restaureringen af milestenen og fornyelsen af haveanlægget omkring den blev planlagt og gennemført i et meget vellykket samarbejde mellem Vejdirektoratet, Helsingør Kommune, Kulturarvsstyrelsen, Dansk Vejhistorisk Selskabs milestensgruppe, Rådvad Stenhuggeri og kongevejprojektets landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

I forbindelse med vejarbejderne er den gamle beplantning fjernet, milestenen fjernet og sendt til restaurering på Rådvad Stenhuggeri, og terrænet er blevet ændret, således at milestenen efter endt forskønnelse er placeret på samme sted, men hævet godt en meters penge, således at den kan ses fra vejen på samme måde som for 220 år siden, i 1790, da den blev opstillet her. Milestenen har igen fået sit eget lille haveanlæg med en lav tjørnehæk på de tre sider, og indenfor hækken er stenen placeret på en lille forhøjning, så den kan ses fra alle sider.

 

Milestenen september 2010. Foto: Viggo Launbjerg

Milestenen på vej til restaurering. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den afrensede milesten på Rådvad Stenhuggeri. Foto: Viggo Launbjerg

 

Selve milestenen har foroven en kongekrone og Chr.VII´s initialer i relief. Herunder er indhugget 5½ MIIL (fra København), og nederst er der et posthorn i relief. På to gamle fotografier fra omkring 1930 kan man se, at der har været guld på alle symbolerne, så der er igen lagt bladguld på disse.

 

Milestenens historie

Milestenen er udført i norsk marmor, som egentlig var importeret til at bruges ved bygningen af Frederikskirken – også kaldet Marmorkirken. Da dette byggeri trak i langdrag, besluttede man at bruge noget af marmoret til milesten på de første hovedlandeveje, der fra 1764 til slutningen af 1700-tallet blev udbygget som chausseer efter fransk forbillede, karakteriseret ved lange retlinede forløb følgende terrænet i store træk og med grøfter på begge sider. Den første af disse veje var København – Hørsholm – Fredensborg (1764-75), derefter København – Roskilde – Korsør, København – Dragør, Tåstrup – Køge, Roskilde – Holbæk – Kalundborg samt Helsingørvejen, i dag Kongevejen. Denne blev bygget 1779-93, men milestenene sat op allerede i 1790.

 

5 milestenen i Kvistgård. Foto: Viggo Launbjerg

Der blev i alt opstillet godt 50 af disse marmormilesten langs ovennævnte veje udformet som slanke obelisker på en kvadratisk sokkel, og de udgør de smukkeste af alle de mange slags milesten vi har i landet. Det viste sig desværre i løbet af få årtier, at den norske marmor i de fleste tilfælde ikke var vejrbestandig, så stenene flækkede på grund af frostskader, og dele af stenene faldt af.

 

Efterhånden som milestenene måtte udskiftes, blev de erstattet af keglestubformede granitsten på kvadratisk sokkel som 5 milestenen, der står på Kongevejen i Kvistgård og som lige fornylig er blevet sat fint i stand af Helsingør kommune, som er vejbestyrelse på denne strækning. Også denne milesten står på en forhøjning omgivet af en trefløjet hækplantning.

 

Der er kun 6 tilbage af de over 50 marmormilesten, og den i Rørtang er den eneste i Nordsjælland. Af de øvrige står der to på vejen til Dragør og tre på den gamle hovedlandevej mellem Sorø og Korsør, så der er alt mulig grund til at passe godt på den i Rørtang.

 

Kongevejen som betalingsvej

I dag diskuteres der på politisk plan meget om kørselsafgifter for biltrafikken. De første 60 år, Kongevejen eksisterede, var den en betalingsvej (toll road), hvor man på samme måde som ved Storebæltsbroen og Øresundsbroen kører frem mod en bom, betaler og kører videre. Efter en forordning fra 1786 skulle der på alle de nye hovedlandeveje opføres ”bomhuse” for hver hele mil. Mellem Hørsholm og Helsingør skulle der derfor opføres sådanne i Niverød og i Rørtang. Sidstnævnte er revet ned i dag, men lå på Kongevejens nordside ca. 300 m øst for Rørtangvej. Bomhusene blev bortforpagtet, og forpagtningafgiften var i 1794 for bomhuset i Rørtang 405 rigsdaler, mens den kun var 85 i Niverød, hvilket siger noget om, at lokaltrafikken var væsentlig – også dengang.

 

Skriverier om marmormilestenen

Man kan se på stenen, at der er blevet skudt mod den eller kastet sten mod den, så måske er det den milesten, der er tænkt på af en forfatter i 1803. Han skrev: ”Smukke er de nye milepæle og morsomme for de rejsende”, men tilføjede også, at ”det er skade, at kåde drenge bedærver noget af marmorets skønne udhugning”. I den nye vejforordning, som kom i 1793, er der da også regler for gennem passende straffenormer at afværge ødelæggelse af bl.a. milepæle. Således skulle børn under 15 år, der blev fundet skyldige i den slags ødelæggelser ”straffes med ris” – det var dog forældrene, der skulle eksekvere straffen!

 

Lokalhistorikeren Torben Topsøe-Jensen, som vi bl.a. kender for bogen ”Fem mil langs Øresund”, har fundet frem til, at Holger Drachmann i romanen ”Forskrevet” fra omkring 1890 har givet en stemningsfuld skildring af de unges kørsel ud i den lyse juninat til en milepæl. Her oplever de solopgangen, dansende om den ”ærværdige Halvmile-Sfinks, der har hørt og fornummet så mange stille Vejfarendes Tanker” og i deres glæde bekranser de milepælen med roser. Da vores milesten i Rørtang er den eneste halvmilesten så at sige i miles omkreds, og da vi ved, at Drachmann kom meget på nordkysten, er det fristende at konkludere, at det er denne, han har skrevet om i romanen.

Nu, da milestenen er genrejst, er der mange gode grunde til at være glade og danse om stenen samt lægge roser ved den med et ”velkommen tilbage til en ny tilværelse”, men det bliver nok svært at skaffe de unge mennesker til at danse, så det må vi overlade til hver enkelt!

Detaljer på stenens forside. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

I slutningen af 1970-erne opdagede en lokal vognmand, der dagligt kørte på Kongevejen, at milestenens overdel lå henslængt i græsrabatten. Amtsvejvæsnet havde slået græs med en traktor, og havde herved væltet stenen. Vognmanden rettede henvendelse til Nationalmuseet, da han vidste, at milestenen var fredet. Henvendelsen gik videre til amtet, som derefter bragte overdelen på plads igen ved hjælp af en stålwire, der blev lagt om stenen, som med denne ublide behandling fik hak i kanterne på alle fire sider. Disse kan tydeligt ses ud for den nederste del af C VII på fotoet til højre. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

 

 

 

Kollektiv trafik på Kongevejen

I 1797 indstillede Generalpostamtet til kongen, at man til brug på den nye Helsingørvej indkøbte en ”stage coach” eller diligence, og en sådan blev købt i Philadelphia i USA og straks taget i brug. Den havde plads til 9 passagerer indendørs samt en på bukken ved siden af kusken. Vognen kørte to gange om ugen til København og hjem igen dagen efter. De øvrige dage afgik ”den almindelige helsingørske postvogn”. Så den nye Kongevej betjente således også den kollektive trafik.

 

Og hvad så?

I 2009 istandsatte Helsingør kommune sine 4 milesten, og nu har vi så fået  nummer 5 i kommunen – og den allerfornemste – i fin stand, og dermed lever Vejdirektoratet op til kommunens standard. Man må håbe, at andre kommuner hører om dette og gør ligeså, og at Vejdirektoratet også på andre strækninger, som de administrerer, giver de historiske vejsten en renovering, så disse små kulturminder fortsat kan fortælle deres historie om en tid med et smukt offentligt design og tid til at nyde synet af dem!

 

Afsløringen d. 20. december 2010. Foto: Viggo Launbjerg

Det færdige anlæg omkring milestenen august 2011. Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til slut en efterlysning: I 1806 vandrede en ung svensker, Thor August Odencrants, fra Helsingør til Fredensborg, og han lavede i sin dagbog en lille tegning af den 6 milesten, som stod på Kongevejen i Helsingør by omtrent overfor Trækbanen. Stenen er vist på et gammelt målebordsblad, så vi kender dens placering. En medarbejder i Skov- og Naturstyrelsen mener at have set den for nogle år siden i en have syd for Kongevejen i nærheden af stedet, hvor den stod. Det ville være spændende at høre fra nogen, som vidste noget om denne gamle marmormilesten, som sikkert er fjernet fra sin plads på grund af forvitring i et eller andet omfang.

 

Viggo Launbjerg, medlem af Milestensgruppen

 

Historien har tidligere været offentliggjort på det nu nedlagte Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside.

 

Efterskrift:

Kulturarvsstyrelsen har fremstillet en lille videofilm ( ca. 2½ minut) fra afsløringen af den nyrestaurerede sten. Den kan ses på Youtube. På filmen fortæller Viggo Launbjerg om stenens historie.

 

Litteraturfortegnelse:

Ejvind Draiby: ”Gamle danske milepæle”, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1990

Torben Topsøe-Jensen: ”Lidt om de nordsjællandske milepæle”, Folk og minder fra Nordsjælland, 41. årgang, Julen 1986

Torben Topsøe-Jensen: ”Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør”, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 1965