Milesten på afveje i Frederiksborg Amt

 

Milestensgruppen

I samarbejde med Danmarks Vej- og Bromuseum nedsatte Dansk Vejhistorisk Selskab i 2006 en såkaldt ”milestensgruppe” med henblik på at gennemføre en nyregistrering af landets milesten. Milestensgruppen skulle senere også registrere vejvisersten, skel- og grænsesten, kilometersten og andre sten langs vore veje med tilknytning til vejene.

Arbejdet skulle være en opfølgning af standardværket ”Gamle danske milepæle” af arkitekt Ejvind Draiby (1910-96), som i perioden 1930-60 indsamlede oplysninger om landets milesten. Værket udkom først i 1990 og rummer kun de sten, Draiby havde kendskab til, så det var på tide at gennemføre en nyregistrering.

Milestensgruppen nåede at bede amterne om det materiale, de havde liggende, inden de blev nedlagt pr. 1. jan. 2007.

 

Database på Danmarks Vej- og Bromuseum

I forbindelse med nyregistreringen er der udviklet et registreringsprogram således at alle data bliver lagt ind i en database, der administreres af Danmarks Vej- og Bromuseum. Når dette arbejde er ført lidt længere frem, vil databasen blive lagt ind på museets hjemmeside og dermed tilgængeligt for alle.

 

Milesten ”på afveje”

Milestensgruppens arbejde med at registrere de nytilkomne og de gamle milesten byder på mange oplevelser. Det har således været en spændende og udfordrende opgave for gruppen at møde milesten ”på afveje” – på materielpladser og på private arealer – og så prøve at finde ud af, hvor de oprindeligt har stået.

Et eksempel herpå er de keglestubformede milesten med FR VII-initialer og med årstallene 1853 og 1854 på soklen. Denne type milesten kendes kun i Frederiksborg Amt.

 

Frederiksborg Amts milesten

På Danmarks hovedlandeveje blev der i 1800-tallet opstillet flere forskellige typer keglestubformede milesten, de første i 1832 på strækninger Altona – Kiel. Milestenenes udseende blev besluttet centralt for hovedlandevejenes vedkommende, mens amterne kunne bestemme det på de mindre landeveje. Derfor findes ovennævnte type kun i Frederiksborg Amt.

I Draibys efterladte milestenspapirer er en kopi af den fortegnelse over amtets milesten, som amtsvejinspektør A. Kjærgaard d. 23. april 1910 sendte til Nationalmuseet. Korrespondancen var led i diskussionen om, hvilke milesten, der skulle bevares og hvilke, der skulle fjernes.

 

Sidste side i fortegnelsen over Frederiksborg Amts milesten, 1910

 

Her opsummeres, at der er

  • 9 gamle, smukke og dekorative Milesten opsatte i det attende Aarhundrede (strækningerne Rudegård – Helsingør og Brønsholm – Fredensborg),
  • 19 runde Milesten opsatte i det nittende Aarhundrede (1853 og 1854),
  • 31 tarveligt udseende ¼ Milepæle (heraf mange med FR V og CHR VII – initialer!!!)

De 19 runde milesten opsatte i det nittende århundrede – altså dem fra 1853 og 1854 – var placeret på følgende strækninger:

Rudegård – Hillerød 1853: 2½, 3, 3½, 4, 4½ MIIL – 3½ MIIL mangler i dag.

Hillerød – Nyrup 1853: ½, 1, 1½, 2 MIIL – 2 MIIL mangler i dag.

Strandvejen: Smidstrup – Helsingør 1854: 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½ MIIL – 3½ MIIL mangler i dag.

Hillerød – Værebro 1854: ½, 1, 1½, 2, 2½, 3 MIIL – alle mangler i dag.

I amtets fortegnelse er Rudegård – Hillerød 4½ Miil ikke medtaget, da den stod indenfor købstadsgrænsen. Det samme gælder 5½ MIIL på Strandvejen syd for Helsingør.

Der var således i alt 21 milesten af denne type, hvoraf de 9 i dag mangler på deres oprindelige plads.

 

Milesten på afveje

Til gengæld kender vi 7 stk., som er på afveje.

På Frederiksborg Amts tidligere materielplads ”Solrødgård” i Nr. Herlev syd for Hillerød (nu overtaget af Hillerød kommune) står 3 stk., nemlig:

  • 3½ MIIL 1854 – Efter mileangivelse og årstal kan det kun være den manglende 3½ MIIL på Strandvejen, hvis hel- og halvmilesten dermed alle findes.
  • 2 MIIL 1854 – Efter mileangivelse og årstal kan det kun være den manglende 2 MIIL på Hillerød – Værebro.
  • ? MIIL 1853 – Mileangivelsen er forvitret, men størrelsen af stenen viser, at det er en halvmilesten. Der mangler kun én halvmilesten fra 1853, nemlig 3½ MIIL på Rudegård – Hillerød, så dermed findes alle hel- og halvmilesten fra denne strækning.

Disse tre milesten burde overdrages til de kommuner, som stenene oprindeligt har stået i, hvis disse vil genopstille dem. Dette overvejes for øjeblikket i Hillerød Kommune.

 

Foto: Viggo Launbjerg

Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

På disse billeder ses forskellen på helmilesten fra 1854 hhv. 1853. Keglens diameter forneden samt soklen er 10 cm bredere på 1854-stenen.

3-milestenen står på Strandvejen i Rungsted ud for ”Tremilehuset” og bliver privat vedligeholdt.

2-milestenen står i Ll. Rørbæk syd for Frederikssund og bliver omtalt nedenfor.

 

 

 

 

 

Milesten til salg!

På en gård i Ll. Rørbæk syd for Frederikssund står en milesten af denne type med 2 MIIL 1853. Denne sten må være den manglende sten på Hillerød – Nyrup. Dermed findes alle hel- og halvmilesten også på denne strækning.

Denne sten blev i 1936 erhvervet af den nuværende ejers far. Sønnen har kvitteringen, som viser, at stenen er købt af Frederiksborg Amts vejvæsen for 40 kr. og stenen skulle hentes på amtets plads i Hillerød. Stenen måtte ikke opsættes langs offentlig vej (og står derfor langs en markvej – pænt vedligeholdt og med en smuk hæk bag sig).

Brevet om købet er underskrevet af amtsvejinspektør A. Kjærgaard, som også underskrev milestensfortegnelsen i 1910.

I 1911 endte debatten om bevaring af milesten med, at Nationalmuseet indstillede, at “samtlige” hel- og halvmilesten ……………. bevares på deres plads”, så det kan undre, at man sælger dem i stedet for at bevare dem på deres gamle plads!!!

 

Milesten som hædersgave

På gården Bjellekær i Søsum nær Stenløse står to helmilesten af den type, det her handler om, nemlig 1 MIIL 1854 og 3 MIIL 1854. Det må være sten fra strækningen Hillerød – Værebro, så dermed har vi alle helmilesten fra denne strækning.

De to Bjellekærsten har en særlig historie. Det fremgår af fine indhugninger på stenene, at de i 1928 blev givet til gårdejer I. P. Jensen, som da havde siddet i Frederiksborg Amts vejudvalg i 30 år, og han ejede gården Bjellekær, som stenene stadig står ved.

 

 

De to Bjellekærsten vender den oprindelige forside med FR VII’s initialer og mileangivelse ind mod gården og ”bagsiden” med hyldesten til det mangeårige vejudvalgsmedlem ud mod vejen.

Fotos: Viggo Launbjerg

 

 

 

Af denne lille beretning kan man se, at det er sjovere at være på afveje end bare at stå på samme sted hele tiden!

 

 

 

Milesten og solur!

Foto: Viggo Launbjerg

 

I en forhave på Holmegårdsvej i Hillerød står en milesten som fundament for et solur. Det drejer sig om en 1½-milesten – 1854, og må derfor være fra strækningen Hillerød – Værebro. En pudsig anvendelse af en milesten! Den nuværende ejer ved ikke noget konkret om, hvordan stenen er havnet her

 

Samlet set mangler der således kun 2 halvmilesten af denne type på strækningen Hillerød – Værebro, men vi kan da håbe på, at de en skønne dag dukker op.

 

 

Vedligeholdelse af milesten

 

Foto: Viggo Launbjerg

Foto: Viggo Launbjerg

 

 

 

De 7 sten på afveje er alle bevaret i betydelig bedre stand end dem langs vejene. Men nu sker der noget!

Som vist nok den første kommune i landet har Helsingør Kommune i 2009 ladet sine 4 milesten langs kommuneveje restaurere – endda af stenhuggerdynastiet Sandau i Svendborg, som har udført en meget smuk og skånsom restaurering af milestenene i Fyns og Vejle amter. To af stenene fra Helsingør er af den her omhandlede type, nemlig 5- og 5½-milestenene fra Strandvejen.

Dette kunne være en god inspiration til andre kommuner, så det må der slås på tromme for!!!

 

 

 

 

 

Viggo Launbjerg, medlem af ”milestensgruppen”

 

Historien har været offentliggjort på det nu nedlagte Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside. Ovenstående er en lettere redigeret version, som blev trykt i Frederiksborg Amts Historiske Samfund i april 2010.