Milestenene i Osted

 

To kvartmilesten genopstillet

På rute 14 mellem Roskilde og Ringsted er der i forsommeren 2011 genopstillet 2 kvartmilesten på deres oprindelige plads. Dette er sket i tilknytning til et større vejarbejde i Osted. Begge sten har i en årrække været opbevaret på det gamle Roskilde Amts materielplads i Roskilde, som Vejdirektoratet i dag administrerer. Den ene af stenene ved vi en del om – derfor denne historie.

 

Anlæg af hovedlandevejen

Hovedlandevejen København – Korsør blev anlagt i perioden 1770–1792. Første etape var strækningen København – Roskilde, som udførtes 1770–1776. Resten af vejen til Korsør blev anlagt 1779–92.

Hovedlandevejene fra denne periode blev udført efter franske vejbygningsprincipper, idet man i 1764 fik en erfaren vejbygger fra Frankrig, Jean Marmillod, til landet for at forestå hovedlandevejenes udbygning.

Over det meste af landet kan man stadig se disse gamle hovedlandeveje karakteriseret ved lange, lige strækninger, som kun ændrede retning på bakketoppe eller i dybtliggende punkter. Vejene fulgte stort set terrænet og havde grøfter i begge sider.

 

Milesten langs vejen

Langs hovedlandevejene blev der på Sjælland opstillet hel- og halvmilesten udført som slanke marmorobelisker smykket med kongekrone, kongens initialer (F V eller C VII), afstandsangivelse i mil fra København samt et posthorn. Prisen for postforsendelser på den tid var afstandsafhængig, og postvæsenet var derfor meget interesseret i opsætningen af milepæle.

Der blev i alt opstillet godt 50 af disse smukke marmormilesten, men det viste sig desværre efter nogle få årtier, at de fleste forvitrede på grund af vejrliget, og de blev derfor fra ca. 1840 udskiftet med granitkeglestubbe på en kvadratisk sokkel.

Der er kun 6 marmormilesten tilbage på deres oprindelige pladser, heraf 3 på Korsørvejen, nemlig 10, 11 og 14 milestenene i hhv. Sorø by, mellem Sorø og Slagelse og i Korsør byområde.

Sammen med hel- og halvmilestenene i marmor blev der også opstillet kvartmilesten af granit i form af groft tilhuggede steler med de kongelige initialer og en mileangivelse.

Kvartmilestenen over for Osted Kro er af denne type med C VII som kongelige initialer og er altså opstillet omkring 1790.

 

Milestenenes nyere historie

Arkitekten Ejvind Draiby (1916–96) registrerede i perioden 1931–1960 de fleste af landets milesten, men hans værk ”Gamle Danske Milepæle” blev først i 1990 trykt og udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.

I Draibys efterladte papirer findes et billede af kvartmilestenen i Osted, taget før 1932. Stenen var da hvidmalet med tal og bogstaver i en mørk farve. Draiby havde registreret stenen som stående i en privat have.

Da Draiby i efteråret 1961 passerede Osted, så han, at stenen var gravet op og sat til salg. Ejeren var efter en henvendelse til amtet blevet bekræftet i, at stenen var hans.

 

Eksport af milesten?

En amerikansk dame var meget interesseret i at købe stenen, men havde ikke budt tilstrækkeligt (endnu!!). Hvis det ikke lykkedes ejeren at sælge stenen, ville han bruge den som sokkel for et havebord.

På dette tidspunkt var man ved at lægge sidste hånd på fredningen af alle milesten i landet, så Draiby skrev straks til Nationalmuseet, som derefter forespurgte Roskilde Amts Vejinspektorat om ejerforholdet for stenen.

Vejinspektoratet undersøgte omgående sagen og kunne oplyse, at stenen mindst 40 år tidligere (altså før 1921) var blevet afgivet – eller solgt – til den nuværende ejers far eller bedstefar. Amtet havde nu sikret sig forkøbsret til stenen og agtede efter købet at genopstille stenen på dens gamle plads ved hovedlandevejen.

 

50 år lang “ferie”

 

På en forespørgsel 12 år senere – i 1973 – oplyste amtsvejinspektoratet, at stenen befandt sig i deres varetægt – nemlig på amtets materielplads i Roskilde. Dette fortæller, at kvartmilestenen i 50 år – fra 1961 til 2011 – har stået på materielpladsen.

 

 

 

 

 

 

Endelig tilbage!

Gennem et samarbejde med Dansk Vejhistorisk Selskabs milestensgruppe fandt Vejdirektoratet ud af at genplacere kvartmilestenen som led i den ombygning af landevejen gennem Osted by, som har stået på i den senere tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På materielpladsen i Roskilde stod også en tilsvarende kvartmilesten, nemlig en 4 ¾ milesten nok  fra samme vejstrækning. Denne sten er også blevet genopstillet på sin gamle plads, lidt nord for broen over jernbanen.

 

 

 

 

Da stenene er fredede fortidsminder, er genopstillingen sket med tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Man kunne ønske, at endnu flere milesten, som står på materielpladser rundt i landet ligeledes kunne komme tilbage på deres ”gamle plads”!

 

Syd for Osted kan man se 6 milestenen af granit samt 6½ milestenen – også af granit – og placeret oven på marmorsoklen til den oprindelige milesten på dette sted.

 

Afslutningsvis kan nævnes, at marmoret, som blev brugt til milestenene var norsk marmor fra Gjellebekk. Dette var indkøbt af Frederik V til bygningen af Frederikskirken – også kaldet Marmorkirken – i København. Da dette byggeri trak i langdrag, besluttede man at bruge noget af marmoret til milestenene. Kongen besøgte selv stenbruddet i Gjellebekk, og her findes en mindesten – udformet som en obelisk(!!!) –  og med en underdanig tekst om æren ved at have haft kongeligt besøg.

 

Selv om kvartmilestenen over for Osted Kro er en ret primitiv granitsten, så var mange af dens ”søskende” så fornemme, at de lige så godt kunne være blevet en del af Marmorkirken. Men måske er det trods alt hyggeligere at være tæt på kroen!

 

22.06.11.  Viggo Launbjerg, medlem af Milestensgruppen

 

Historien har tidligere været offentliggjort på det nu nedlagte Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside.

 

Litteraturfortegnelse: Ejvind Draiby. ”Gamle danske milepæle”, Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, 1990.