Vildtbanesten

Vildtbanesten og vildtbanepæle blev opsat for at markere omkredsen af et større jagtdistrikt – en vildtbane. Begrebet vildtbane går tilbage til 1200-tallet, men forbindes især med de kongelige vildtbaner, som blev skabt i Frederik II’s (1599-88) og Christian IV’s (1588-1648) regeringstid.

Først ved Christian V’s jagtforordning af 1688 blev der givet generelle bestemmelser om, at alle kongelige vildtbaner skulle afmærkes med sten eller skelpæle, således at ingen kunne være uvidende om, hvor kongens vildtbane begyndte.

Træpælene havde kun kort levetid, derfor begyndte man fra midten af 1700-tallet at erstatte dem med vildtbanesten.

Da de kongelige vildtbaner blev nedlagt omkring år 1800, mistede vildtbanestenene deres funktion. Mange af dem blev flyttet og anvendt til “dekorative formål”, og det er ikke altid muligt at fastslå, hvor de oprindelig har været opsat. Nogle af dem er gået i stykker ved flytningen.

Der er bevaret ca. 150 vildtbanesten eller dele deraf, og undertiden bliver der gjort nye fund. Vildtbanesten er i dag fredet og beskyttet iht. Museumsloven.

Læs mere om vildtbanesten – og andre sten – i VEJHISTORIE nr. 15/2008.

Se flere links her: Links og litteratur

Søg efter vildtbanesten på kulturarv.dk: Fund og fortidsminder. Vælg hovedgruppe = “Primære fødeerhverv” og undergruppe = “Vildtbaneafmærkning”. Der er i alt 209 registreringer i databasen (2017).