Endelig lykkedes det at få gennemført selskabets studierejse til Irland. Den skulle oprindeligt have fundet sted i begyndelsen af september 2020, men måtte udskydes flere gange på grund af COVID-19.
Dag 1:
Vi blev modtaget i Dublin Lufthavn af vores turarrangør, Claus Hebor, vores irske guide, John Kelleher og assisterende guide, Marie Louise Kjær. Turen gik først til halvøen Howth, som var et af de steder, hvor vikingerne bosatte sig i 800-tallet. Vi besøgte the National Transport Museum of Ireland, som er en imponerende stor privat samling af køretøjer – hestetrukne og motordrevne, civile og militære, busser og sporvogne, brand- og redningskøretøjer. Museet, som ligger ved Howth Castle, drives af frivillige med John Kelleher i spidsen.
Dernæst besøgte vi Boann Distillery – et nyt destilleri, som laver både whiskey og gin. Vi fik et lille foredrag om firmaet, råvarerne og fremstillingsprocessen, og derefter smagte vi på nogle af produkterne. Der var naturligvis også mulighed for at købe ind, og det var der flere af deltagerne, som benyttede sig af.
Så gik turen til Drogheda, som ligger ca. 50 kilometers kørsel nord for Dublin. Her blev vi indlogeret på the D Hotel – et udmærket hotel, hvor nogle af værelserne havde udsigt mod Boyne-floden og jernbanebroen Boyne Viaduct over floden (30 m høj, bygget 1853-55). Om aftenen: Middag på hotellet.
Dag 2:
Dagens program var en bustur med besøg ved historiske veje og broer i området nordvest for Dublin. På udvejen passerede vi – på afstand – det arkæologiske område ved Hill of Tara, hvorfra fem oldtidsveje har ført til alle provinser i Irland.
Første stop var ved Slane Bridge over Boyne-floden. Den oprindelige bro blev bygget i perioden 1330-1599. Den blev ændret i 1770’erne i forbindelse med opførelsen af en vandmølle, som drev en kornmølle, som i mange år var Irlands største. Den blev på et senere tidspunkt ombygget til klædefabrik. Broen er en buebro af sten med 13 åbninger, nogle med runde, andre med spidse buer.
Derefter kørte vi til byen Trim, en gammel by med en borgruin og maleriske gamle huse. Trim Bridge (1393) over Boyne-floden er – ifølge pladen på broen – den ældste irske bro, som uden ændringer stadig er i brug.
Sidste besøgssted var Corlea Trackway – en vej fra jernalderen bygget af svære egeplanker, som er blevet dateret til år 148 før vor tidsregning. Vejen har været mindst 1 km lang. Den har ført over et udstrakt moseområde, og på grund af sin vægt er den sunket ned i mosen og er derved blevet bevaret for eftertiden. Den blev opdaget i 1985 i forbindelse med tørvegravning, og en strækning på 18 meters længde er blevet konserveret og udstillet i et besøgscenter. Vejen har tilsyneladende ikke været befærdet, men har muligvis tjent ceremonielle formål.
Hjemtur til Drogheda og middag pĂĄ hotellet om aftenen.
Dag 3:
Endnu en lang bustur, denne gang til Wicklow Mountains syd for Dublin. Her kørte vi ad den gamle ”Old Military Road”, en næsten 60 km lang vej, som blev bygget af den britiske hær i perioden 1800-1809 efter en af de mange irske opstande i 1798. Vejen skulle gøre det lettere for englænderne at jage frihedskæmperne, som holdt til i det uvejsomme skov- og bjergrige område. Området er nu nationalpark.
Vi gjorde holdt ved Klosterbyen Glendalough, som ligger i en afsondret dal i Wicklow Mountains. Klostret blev grundlagt i det 6. århundrede. Det blev hærget flere gange af vikinger og normanner, indtil det blev ødelagt i 1214. Kun en kirkegård, ruiner og det monumentale 30 m høje runde tårn står tilbage i dag. Desværre var der ikke tid til at besøge klosteret eller dets besøgscenter – kun en kort vandretur til Upper Lake, hvor der blev taget gruppebillede, og hvor vi hørte om stedet og de historier, der knytter sig til det.
Et af Skuldelevskibene, som blev fundet i Roskilde Fjord, var bygget af egetræ fra området omkring Dublin. Vikingeskibsmuseet byggede i 2004 en 30 m lang rekonstruktion af langskibet, som fik navnet ”Havhingsten fra Glendalough”. Havhingsten foretog et togt til Dublin i 2007-08.
Fra Glendalough gik turen til kystbyen Keystones, hvor vi spiste frokost på pubben Burnaby. Derefter kørte vi med DART-toget (Dublin Area Rapid Transport) langs kysten, gennem Dublin til Malahide, hvor vi blev samlet op af vores bus og kørt tilbage til Drogheda. Om aftenen middag på hotellet.
Dag 4:
Sightseeing i Dublin. På vejen gjorde vi et kort holdt ved Mary McAleese broen – en nyere skråstagsbro (2003), som i 2012 blev opkaldt efter Irlands anden kvindelige præsident (1997-2011) for at ære hendes bidrag til fredsprocessen i Nordirland.
I Dublin kørte vi først en tur forbi nogle af byens seværdigheder, bl.a. broerne over Liffey-floden og nogle af de historiske og moderne bygninger langs floden. Derefter besøgte vi Phoenix Park, som er en af de største indhegnede parker i Europa. Parken rummer bl.a. Dublins zoologiske have, den irske præsidents og den amerikanske ambassadørs boliger samt den højeste obelisk i Europa, the Wellington Testimonial (62 m). Hertugen af Wellington, som besejrede Napoleon ved Waterloo, var født i Dublin.
Efter besøget i parken kørte vi til det centrale Dublin, hvor vi havde lejlighed til at se broerne over Liffey igen på en bådtur med en meget vidende og meget underholdende guide. Efter sejladsen var der mulighed for at spise frokost på en pub eller opleve Dublin på egen hånd. Vi samledes igen ved the Viking Longboat Sculpture, hvorfra turen gik tilbage til Drogheda.
På vejen besøgte vi den historiske Lucan Bridge (1814), hvor vi tog afsked med John, vores irske guide.
Den sidste aften i Irland fik vi en særdeles god afslutningsmiddag på Scholars Townhouse Hotel – oprindeligt opført i 1867 for en katolsk brødremenighed (Congregation of Christian Brothers). Bygningen husede også en drengeskole. En af lærerne på skolen var John Philip Holland, som senere emigrerede til USA, hvor han blev kendt som opfinder af de første moderne U-både. Der er en mindetavle for ham ved hotellet.
Efter middagen sluttede aftenen med et besøg på en af de lokale pubber.
Dag 5:
Hjemrejse. Vi kørte til lufthavnen i god tid for at være sikre på at nå gennem check-in og sikkerhedskontrol inden flyafgang. Rejsen tilbage til Kastrup forløb planmæssigt.
Alle deltagere syntes, at det havde været en vellykket tur. Claus Hebor havde tilrettelagt et alsidigt program, som både omfattede vejhistorie og irsk historie, kultur og natur. Vores guider fortalte levende og engageret om, hvad vi så – og supplerede hinanden godt. Ud over det officielle program var der om aftenerne mulighed for individuelle oplevelser af stemningen på de irske pubber. Vi oplevede kun en lille del af Irland, men turen gav absolut lyst til at komme igen på et senere tidspunkt.
Her er nogle links til websider med flere oplysninger om irsk vejhistorie:
List of Bridges in the Republic of Ireland
Tekst: Per Winther. Fotos: Ulrik Blindum og Per Winther.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.